Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Centerleder til omsorgscenteret Pedershave

Omsorgscenteret Pedershave i Frederikssund Kommune søger en ny leder, der med stort engagement, tydelig ledelsesstil og strategisk flair vil lede og videreudvikle kommunens nyeste og største omsorgscenter.

Pedershave er et plejecenter med 96 boliger fordelt på fire huse med 24 boliger i hvert hus. Alle huse har egen gårdhave og stisystem, så man kan gå en tur på 20 minutter rundt i området og måske nå ud til det fælles bålhus. Langs stien er der bænke og sansestationer, hvor man kan være aktiv eller blot nyde oplevelsen.

Som leder vil du referere til centerchefen for Voksenstøtte og Ældre og være leder for 120 engagerede medarbejdere og 4 områdeledere. Personalegruppen omfatter en bred vifte af tværfaglige fagpersoner, som alle arbejder på at højne livskvaliteten for omsorgscenterets beboere på og med en rehabiliterende tilgang.

Om stillingen
Som leder skal du lede og videreudvikle Omsorgscenteret Pedershave. Du skal blandt andet være med til at løfte disse centrale opgaver:

  • Konsolidere ledergruppen, hvor du som samlende og inspirerende leder sikrer følgeskab til organisationen
  • Sikre et højt fagligt kompetenceniveau baseret på den bedst tilgængelige viden og forskning på området
  • Stå i spidsen for et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor medarbejderne trives og har de relevante kompetencer
  • Igangsætte aktiviteter for at nedbringe og håndtere sygefravær og personaleomsætning
  • Sikre en sund drift og økonomistyring med den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne
  • Indgå som et aktivt medlem af ledergruppen i Center for Voksenstøtte og Ældre.

Din profil
Vi søger en leder, der har en relevant uddannelsesmæssig baggrund suppleret med relevant lederuddannelse. Det er vigtigt, at du har en solid ledelseserfaring og en brændende interesse for målgruppen. Du skal kunne varetage alle aspekter af ledelsesopgaven sikkert, herunder strategisk ledelse. Du bevæger dig derfor ubesværet mellem opgaver og dialog på overordnet strategisk niveau og konkrete driftsnære opgaver. Vi forventer, at du møder beboere og personale med åbenhed, respekt og nysgerrighed og har en inkluderende og tillidsvækkende lederstil, der sikrer følgeskab. Du har en empatisk tilgang og er i stand til at gå forrest, træffe beslutninger og stå fast, når situationen kræver det. Du er robust, velafbalanceret og optræder med en naturlig autoritet, og så er du en dygtig og tydelig kommunikator.

Løn og ansættelse
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Grundlønnen er årlig på 610.000 kr., derudover kan der evt. forhandles kvalifikationsløn. Stillingen er normeret til 37 timer om ugen uden højeste arbejdstid.

Ansøgning
Stillingen søges gennem Genitors rekrutteringssystem på www.genitor.dk under fanen ”ledige stillinger”.

Der er ansøgningsfrist mandag den 1. marts 2021 kl. 12.00.

Første samtalerunde afholdes 5. marts og anden samtalerunde 16. marts.

Søg stillingen via dette link.

Kandidater, som går videre til sidste samtalerunde, skal være indstillet på at gennemføre et testforløb hos Genitor. Desuden vil der blive indhentet referencer efter aftale med kandidaterne.

Forventet tiltrædelse er den 1. maj 2021.

Har du spørgsmål til stillingen,
er du velkommen til at kontakte enten centerchef Paw Holze Nielsen på telefon 20 35 35 67 / mail: pknie@frederikssund.dk eller partner i Genitor Jens Marcussen på telefon 31 41 05 87 / mail: jm@genitor.dk.

Ansættelsesforhold
Fuldtid

Tiltrædelse
01. maj 2021

Kontakt
Centerchef Paw Holze Nielsen eller partner i Genitor Jens Marcussen

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.