Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

CFO

Til MOSS CPH A/S på hovedkontoret i Vejle

MSCH er et succesrigt fashion brand i markant vækst på alle markeder efter, at en ny ledelse overtog i 2016 og gennemførte en vellykket turnaround. MOSS CPH A/S har siden overtagelsen af MOSS COPENHAGEN udviklet sig, flot hvad angår både omsætning og indtjening, og man står nu stærkt rustet til virksomhedens internationale vækst.

MOSS CPH har en kultur, der er præget af professionalisme, passion og godt købmandskab. Vi arbejder med en flad organisationskultur hvor alle hjælper og bakker op om hinanden. Aktiviteterne i selskabet drives ud fra hovedkontoret i dejlige og indbydende lokaler i Vejle, hvor også kollektionerne udvikles.

Virksomheden har afsætning via wholesale, retail og en international webshop. P.t. har man afsætning i Europa via godt 400 retailere og herudover 16 egne monobrand butikker i Danmark, Holland og Norge, og flere butikker er på vej. Man har endvidere udenlandske datterselskaber.

Som led i MOSS CPH’s vækst søges en proaktiv og dynamisk CFO, der udover at være strategisk sparringspartner for selskabets CEO og ejer også skal lede økonomifunktionen og spille en vigtig rolle i virksomhedens ledergruppe. Som kommende CFO får du bl.a. til opgave at sikre videreudvikling af systemer og processer på tværs af virksomheden.

JOBBET

Som strategisk sparringspartner til selskabets CEO og medlem af ledergruppen, varetager du selvstændigt hovedansvaret for økonomi- og IT-funktion og evt. lager & logistikfunktionen.
Økonomifunktionen består i dag af 4 personer, som står for den samlede regnskabs- og bogholderifunktion for virksomheden og dens datterselskaber. IT-funktionen består af en IT-ansvarlig.

Din hovedopgave bliver at udvikle de driftsøkonomiske styringsværktøjer i den samlede værdikæde, samt at sikre retvisende, forståeligt og visuelt beslutningsgrundlag for virksomhedens ledelse og ejerkreds.

OPGAVERNE

  • Overordnet ansvarlig for økonomirutinerne i MOSS CPH.
  • Udarbejdelse af budgetter, forecasts, perioderapporter og KPI målinger.
  • Løbende udvikling af økonomiske styringsværktøjer.
  • ”Højre hånd” for MOSS CPH’s CEO og proaktiv sparringspartner på alle niveauer i virksomheden.
  • Sikre optimal anvendelse af ERP / Navision, så forretningsprocesserne understøttes.
  • Analyser og optimeringstiltag samt opfølgning på de enkelte afdelinger.
  • Cash management og risikostyring.
  • Optimering og automatisering af interne administrative processer.
  • Ledelse og udvikling af medarbejdere.
  • Deltagelse på ledermøder samt bestyrelsesmøder og strategiprocesser.
  • Facilities – kontorer og biler mv.
  • Ansvarlig for alle kontrakter.

DIN FAGLIGE PROFIL

  • Du har mindst 3 års erfaring i arbejdet med økonomistyring, regnskab og forretningsudvikling.
  • Du har dokumenteret erfaring med opgaverne ovenfor – du tager selv fat og gå foran.
  • Du er cand.merc., cand.oecon., HD-R eller evt. revisoruddannet og har mindst 3 års erfaring i arbejdet med økonomistyring, regnskab og forretningsudvikling.
  • Du har erfaring med at være en strategisk og proaktiv CFO.
  • Du er erfaren ERP bruger (Navision), og som leder af IT projekter.

DIN PERSONLIGE PROFIL

  • Du byder ind med præcise analyser, udfordrende spørgsmål og positiv opfølgning.
  • Du er god til både overblik og detaljer – er ”et skridt foran” i dine analyser.
  • Du er en synlig og energisk rollemodel på tværs af virksomheden.
  • Du har et godt humør og stærke relationelle kompetencer på alle niveauer.
  • Du er en robust leder, der selv tager fat og overholder deadlines, også når det går rigtig stærkt.
  • Du er selvstændig og besidder et højt drive.
  • Du er team orienteret med en ”can-do” attitude.
  • Du behersker engelsk - mundtligt såvel som skriftligt.

DU TILBYDES

  • Et spændende og meget afvekslende job.
  • Du vil blive en del af et uhøjtideligt og spændende miljø, hvor vi reagerer hurtigt i beslutningsprocesser.
  • Mulighed for at spille en strategisk rolle i MOSS CPH's internationale vækst.
  • Gode kolleger i et miljø, der er meget dynamisk og entreprenant og båret oppe af sunde værdier.
  • Løn- og ansættelsesvilkår på konkurrencedygtigt niveau.

ANSØGNING

UnikRecruitment bistår MOSS CPH ved denne rekrutteringsopgave, der ikke vil blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her