Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel

Chauffør til distribution og montering af hvidvarer

Vi mangler en mand/kvinde der sætter pris på fysisk arbejde, kundekontakt, logistik, planlægning, montering af el/vand og vigtigst af alt har en faglighed og stolthed deraf. Din erfaringsbaggrund kan være en fordel, men det er din holdning til arbejde der vil være adgangsgivende til jobbet.

Hvis du har skruet hoved og hænder ordentligt på, vil vi sende dig afsted på egne ben efter et par ugers oplæring og kursus, du får egen bil 3,5 ton med lift og dertilhørende udstyr (almindeligt kørekort kategori B). Det vil efter aftale være muligt at tage bilen med hjem, du vil hermed spare tid og penge på transport til og fra arbejde.

Vi er en virksomhed med et stærkt sammenhold og mange af os har været med fra opstart. Hvis du gerne vil løfte i samlet flok og have en arbejdsdag med gode kollegaer, udfordringer og fart på, er du velkommen hos os. Det er meget vigtigt du taler flydende dansk og har en dansk kultur baggrund og forståelse.

Du vil arbejde 6-10 timer dagligt, normalt med opstart kl. 07:00 fra mandag til fredag. Din faste løn vil ligge på 22.000,- pr. måned med tillæg gennemsnitligt +24.000,-. Der vil være mulighed for at påtage sig ekstraarbejde eksempelvis i weekender, dette vil afregnes herudover til en nærmere aftalt løn med dertilhørende tillæg.

Vores forretning består af tre indsatsområder:

  • Vi har siden 2008 haft samarbejde med Punkt der i dag også hedder Power, det er til denne del af forretningen vi med ovenstående søger en ny kollega til en mands betjent bil.
  • Vi har siden 2012 arbejdet for Ide Møbler og Ilva, herfor leverer og monterer vi møbler på tomands betjente 12 tons lastbiler.
  • Siden start har vi også fortaget flytninger både for private og firmaer, denne del er gennem tiden et voksende område, med opgaver på alle ugens dage. Se evt. www.WeekendFLYT.nu

Du vil på sigt stifte bekendtskab med alle tre ovenstående arbejdsområder, og vil som mange af os andre kunne bidrage på alle områder. Der vil være mulighed for videreuddannelse, så hvis du vil noget kan du her gøre det med hjælp fra dine kollegaer og arbejdsgiver. Vi håber at høre fra dig snarest, stillingen er til umiddelbar tiltrædelse, send din ansøgning skriftligt og vi kommer retur til dig.Hvis du har spørgsmål er de velkomne på skrift, vi frabeder os telefonisk kontakt da vi alle er arbejdende kan dette være forstyrrende.

 

Med venlig hilsen Mikael Thomey

job@thomey.com


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her