Jobbet:
Brænder du for en varieret hverdag, hvor du kombinerer tiden på landevejen med masser af kundekontakt?
VKAREN.DK søger for større transportvirksomhed i Trekantområdet 3 erfarne chauffører, da virksomheden har travlt i flere afdelinger i det jyske. Der er som udgangspunkt tale om vikariater på ca. 2 måneder, men for de rette personer kan vikariaterne blive længerevarende og endda resultere i fast arbejde.
Du får en alsidig hverdag og et frit og uafhængigt job, og da virksomheden har flere afdelinger, har du også mulighed for at køre ud fra flere forskellige adresser. Dette kan med fordel koordineres ud fra din bopæl, så du dermed kan være mere fleksibel i forhold til mødetider.
Der er udelukkende tale om distributionskørsel, og du kan have op til 20 stop på en dag, hvor du servicerer virksomhedens kunder og leverandører og læsser og losser bilen med forskelligt gods.
Arbejdstiden kan variere. Som regel møder du ind kl. 6.00-8.00 og er færdig i løbet af eftermiddagen. Dog kører du naturligvis altid, til du er færdig, men du er hjemme igen hver dag.
Vi forventer:
Det er et krav, at du har stort kørekort C, hænger kort og EU kvalifikationsbevis og elektronisk førerkort samt ADR-bevis. Vi forventer, at du er en rutineret chauffør med en del års erhvervserfaring. Du har gerne truckcertifikat og er vant til selv at læsse og losse din bil. Som chauffør trives du bedst med distributionskørsel, og du er i god fysisk form, der gør, at du uden problemer klarer de mange ture ud og ind af bilen i løbet af dagen.
Du taler, læser og skriver dansk og kan fremvise en straffeattest.
Din person:
Som person er du mødestabil og kan arbejde selvstændigt. Du er udstyret med en god geografisk stedsans. Da du møder mange forskellige mennesker i løbet af en arbejdsdag, er du serviceminded, præsentabel og god til at kommunikere. Du er kvalitetsbevidst og opmærksom og forstår at passe på både biler og udstyr, og du har god forståelse for håndteringen af farligt stykgods.
Vi tilbyder:
En selvstændig og varieret arbejdsdag med gode kolleger i et positivt og uformelt miljø. Velordnede forhold med stor fokus på sikkerhed og med mulighed for en fleksibel arbejdsuge.
Din ansøgning:
Kan du opfylde ovenstående punkter, og er du interesseret i et længerevarende vikariat som chauffør, glæder vi os til at høre fra dig. Send dit cv og en kort ansøgning til transport@vkaren.dk, mrk. ”Erfarne chauffører”. Ved evt. spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Malene Markvardsen på tlf. 93402012 alle hverdage mellem 9.00-16.00.