Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chauffør til madkørsel samt serviceopgaver

Nordsjællands Brandvæsen søger en pålidelig chauffør til Service- og Logistikafdeling.

Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling som chauffør i vores kørselstjeneste i Service- og Logistikafdelingen. Du vil indgå i et team af gode og hjælpsomme kollegaer i et uformelt miljø.

Din jobfunktion vil primært bestå i udbringning af mad til ældre mennesker i Hørsholm. Det er derfor vigtigt med et stort lokalkendskab til Hørsholm.

Du må påregne at indgå i vagtordninger fordelt ud over 7 arbejdsdage (mandag til søndag) i tidsrummet 06.30-17.00.

 

Arbejdsopgaver 

  • Kørsel med mad, vasketøj og bøger til borgere og institutioner
  • Vask og rengøring af hjemmeplejebiler
  • Serviceopgaver inden for Service- og Logistikafdelingens arbejdsområde

 

Kvalifikationer 

  • Gerne erfaring med madkørsel
  • Har et gyldigt kørekort B
  • Taler og skriver dansk samt fortrolig med IT på brugerniveau
  • I fysisk god form, da der kan forekomme løft
  • Servicemindet og kan tale med alle borgere
  • Er en god kollega, der er præsentabel, mødestabil og professionel
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til vejnettet primært i Hørsholm, men også gerne til vores nabokommuner, Rudersdal og Allerød

 

Vi tilbyder: 

  • En høj grad af selvstændighed i opgavevaretagelsen
  • Et udadvendt og afvekslende arbejde med engagerede kollegaer
  • Berøring med mange forskellige borgere og institutioner i vores ejerkommuner

 

Ansøgning

Ansøgning vedlagt CV sendes til nsbv@nsbv.dk 

Mærk: ”Ansøgning Chauffør”

 

Ansættelsessamtaler

Afholdes løbende

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Ny løn og gældende overenskomst. 

Der skal kunne forevises straffeattest ved samtalen.

 

Særlige bemærkninger

Som ansat hos Nordsjællands Brandvæsen bliver du en del af en organisation, der er bygget på et beredskabsmæssigt fundament. For mange ansatte i Nordsjællands Brandvæsen betyder det, at fuldtidsarbejdet i en af vores afdelinger kombineres med jobbet som deltidsbrandmand – det er ikke et krav, men noget vi ser meget positivt på.

 

Yderligere information

Du kan få mere at vide ved at ringe til områdeleder Kennet Eisenreich Stange på 24 23 25 27.

 

Generelt om Nordsjællands Brandvæsen

Nordsjællands Brandvæsen er et fælleskommunalt redningsberedskab efter § 60 i styrelsesloven for Allerød, Hørsholm, Rudersdal og Fredensborg kommuner. Beredskabets udrykningsområde dækker et geografisk areal på 287 km² og over 140.000 borgere. 

Den primære opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, bygninger og miljøet ved ulykker og katastrofer. 

Nordsjællands Brandvæsen løser derudover en række andre opgaver i form af bl.a. hjælpemiddelcentraler, vagtcentral, servicevagt, kørselsafdeling og uddannelses- og kursusvirksomhed. 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.