Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chef- eller specialkonsulent til strategisk udvikling og funding

Vil du være med til at gøre en forskel for velfærdens nøglemedarbejdere ved at arbejde strategisk med ekstern finansiering og udvikling af store signaturprojekter? Er du fagligt stærk, og formår du at håndtere og balancere en opgaveportefølje med både store konkrete udviklingsprojekter, eksterne partnerskaber og strategisk organisationsudvikling? Så har vi jobbet til dig.

Københavns Professionshøjskole (KP) søger en dygtig og engageret konsulent til vores nye tværgående taskforce Samarbejde og Samfund, som er forankret i Stab for Forskning og Udvikling.

Vi er i fuld gang med at udvikle et tværgående strategisk arbejde omkring store signaturprojekter og funding af disse. Vi arbejder vidensbaseret tæt på og med verden omkring os, fordi det er den type af praksisnær viden og forskning der er brug for. Derfor øger vi vores aktiviteter markant gennem blandt andet partnerskaber og ekstern funding. Det sker med udgangspunkt i erfaringer og inspiration fra Institutional advancement i det øvrige Europa.

Vi har brug for dig, der har erfaringen og kompetencerne til, sammen med os, at skabe stærke relationer internt og eksternt, så KP kan realisere sine ambitiøse mål om at løfte professionerne til gavn for borgerne.

Om Jobbet
I konsulentstillingen får du en central rolle i arbejdet med udvikling og implementering af vores strategiske fundraising generelt og omkring de største strategiske initiativer og projekter i organisationen. Du vil skulle arbejde tæt sammen med en lille håndfuld erfarne konsulenter fra staben og være en del af en tværgående taskforce.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • lede udviklingen af store markante signaturprojekter med både interne og eksterne interessenter, samt bringe erfaringerne fra det arbejde ind i en organisatorisk læring og udvikling
  • kvalificere det strategiske arbejde med ekstern finansiering i konkrete ansøgninger og herunder at implementere modeller, metoder samt facilitere processer, der bidrager til struktur
  • opbygge eksterne relationer samt understøtte KP’s nøglepersoner i relationsopbygning til centrale eksterne samarbejdspartnere
  • rådgive ledelsen, herunder især direktionen, om fonde og andre funding-relaterede emner
  • følge relevante politiske dagsordener samt overvåge og analysere udviklingstendenser og strategier i finansieringslandskabet
  • udvikle og deltage i brede samarbejder internt i organisationen med henblik på at professionalisere KP’s arbejde med strategisk fundraising, herunder generere ny viden, arbejdsdeling, fælles kommunikation og engagement på tværs af organisationen
  • formidle strategiske indsatser og projekter internt og eksternt gennem stærk og vedkommende kommunikation og historiefortælling i både tekst og tale.
Om dig
Du har omfattende erfaring fra ansøgningsarbejde, strategiarbejde, fundraising, projekt- og porteføljeudvikling og -ledelse, og så har du en relevant kandidatuddannelse.

Det er en fordel, hvis du:

  • har et godt kendskab og erfaring med LFA, programteori og udvikling af forsknings- og/eller udviklingsprojekter, projektmodeller og projektbudgettering
  • har stærke proces- og projektledelseskompetencer
  • kan kommunikere målrettet og ”oversætte” komplekse problemstillinger og ambitioner til fængende budskaber
  • har omfattende kendskab og erfaring med ekstern funding, eksempelvis som tovholder på store fondsansøgninger
  • har erfaring med udvikling og/eller implementering af strategiske initiativer eller på anden måde har arbejdet strategisk i tæt samarbejde med den øverste ledelse
  • kan agere i og trives med mange samarbejdsflader til kollegaer og ledelsen både internt og eksternt
  • tager initiativ og ansvar. Jobbet kræver væsentlig selvstændighed og der er til tider stramme deadlines.
Om os
Udover dig, er vi 9 erfarne medarbejdere, med forskellig baggrund og faglighed samt to studentermedhjælpere i Stab for Forskning og Udvikling. Staben har blandt andet ansvaret for at understøtte udviklingsinitiativer, strategiske satsninger og forskningsprojekter på tværs af Københavns Professionshøjskole samt hjælpe KP med at finde ekstern finansiering til disse initiativer. Staben ledes af chefen for Forskning og Udvikling og har et tæt samarbejde med direktionen, de øvrige stabe, samt institutter på alle tre fakulteter og i videreuddannelsen.

Københavns Professionshøjskole er en af de største uddannelsesinstitutioner i Hovedstaden med over 20.000 studerende og 2000 ansatte. Vi uddanner fundamentet i det danske velfærdssamfund, herunder folkeskolelærere, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere m.fl. Grundlaget for Københavns Professionshøjskoles mange ambitioner er strategien Fælles om fremragende undervisning.

Vi tilbyder:

  • en arbejdsplads i konstant udvikling og forandring, hvor du har stor indflydelse på din arbejdsdag
  • mange forskellige udfordrende og spændende arbejdsopgaver, både internt i enheden og på tværs af organisationen
  • en enhed med en uformel omgangstone og en høj faglighed – vi trives bedst, når det er både sjovt, udfordrende og spændende at gå på arbejde
  • en stilling med et stort udviklingspotentiale, hvor du arbejder selvstændigt, men også indgår i tæt parløb og får stærk faglig sparring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse den 1. december 2020.

Du ansættes som specialkonsulent eller evt. chefkonsulent alt efter erfaring og kvalifikationer efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er på Campus Carlsberg, Humletorvet 3, København V.

Vil du vide mere?
Hovedstadsregionen har brug for stærke professionelle, der er uddannet til at møde og besvare fremtidens udfordringer. Som en samlet professionshøjskole har vi med vores bredde og volumen en ambition om at blive toneangivende på uddannelsesområdet.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og Staben for Forskning og Udvikling på www.kp.dk. Her kan du også læse mere om vores strategiske retning 'Fælles om fremragende undervisning'.

For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Forskning og Udvikling Erik Caparros Højbjerg på tlf. 4189 7565 eller chefkonsulent i Stab for Forskning og Udvikling Martin Ullerup på tlf: 2373 3320.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 20. september 2020.

Vi forventer at afholde 1. samtalerunde den 2. oktober og 2. samtalerunde 19. oktober.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.