Chefdistriktstandlæge, vikariat i Qaanaaq, Nordgrønland

Grønlandstandplejen søger chefdistriktstandlæge til vikariat i Qaanaaq, Nordgrønland

Har du et åbent sind? Og er du klar til en faglig udfordring i nye omgivelser? Så er det måske dig der skal til Grønlands nordligste by, Qaanaaq, og få nye livsoplevelser.

Stilling som chefdistriktstandlæge i Qaanaaq er et vikariat i perioden 1. september 2018 til 1. december 2018.

Arbejdet som tandlæge i Grønland er selvstændigt, og det er derfor vigtigt, at du har de grundlæggende tandkundskaber i orden og har mod på at lære nyt. Selvom arbejdet er selvstændigt, så er der også mulighed for faglig sparring med kollegaer og specialister på vores øvrige klinikker i Grønland. De øvrige medarbejdere på klinikken vil fungere som tolk.

Som tandlæge i Grønland møder og behandler du patienter i alle aldre. Du er både tandlæge i byen og Qaanaaqs tilhørende bygder. Du vil bl.a. arbejde forebyggende og opsøgende i arbejdet på at understøtte den obligatoriske cariesstrategi. Det er her en styrke, hvis du sætter pris på samarbejdet med forældre og børn samt selv er i stand til at tilrettelægge din tid i det opsøgende arbejde. 

Det er ønskeligt at du har erfaring indenfor det offentlige tandplejeområde og har arbejdet med børnetandpleje, det er dog ikke en betingelse. Dog er det et krav, at du er tandlæge med jus/ret til selvstændigt virke.

STATSBORGERSKAB

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.

REJSE OG BOLIGFORHOLD

Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv.

LØN OG ANSÆTTELSE

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Find din overenskomst her:

http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster

ANSØGNING

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem:

http://www.gjob.gl/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201803149

Ansøgningsfrist: 25. april 2018

KONTAKT

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til cheftandlæge Lone Mahnfeldt på e-mail: LOMA@peqqik.gl eller telefon (+299) 34 43 94.

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulenten på e-mail: GIJO@PEQQIK.GL eller telefon (+299) 34 42 15

Det grønlandske Sundhedsvæsen er pr. 1. juli 2017 blevet en røgfri arbejdsplads. Der er indført rygeforbud for alle ansatte i arbejdstiden. Dette omfatter alle indendørs og udendørs lokaliteter.

 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her