Cheffysiker ved Stråleterapien i Næstved, Klinisk Onkologisk afdeling og Palliativ Enhed, Sjællands Universitetshospital

En stilling som cheffysiker ved stråleterapien i Næstved, Klinisk Onkologisk afdeling og Palliativ Enhed, Sjællands Universitetshospital er ledig til besættelse snarest efter 1 september 2020.

Stillingen og kvalifikationer

Cheffysikeren vil være daglig leder af den strålefysiske del af Stråleterapien, herunder med personaleansvar for hospitalsfysikere, acceleratorteknikkere og dosisplanlæggere, samt overordnet ansvar for drift, udvikling, kvalitet.

Det forventes at cheffysikeren i sin funktion fungerer tæt på personale og klinik. Cheffysikeren refererer til ledende overlæge og indgår i ledelsesteam med specialeansvarlig overlæge og afdelingssygeplejerske om en samlet ledelse af Stråleterapien. Ledelsen af stråleterapien foregår i overensstemmelse med Onkologisk Afdeling og Sjællands Universitetshospitals strategi ”Patienten er Alt” og Region Sjællands HR strategi ”Tillid og Samarbejde”.

Vi søger en person som i kraft af sine faglige og personlige kvalifikationer kan samarbejde på tværs af faggrænser og specialer, og som har evner at engagere sig i teambaseret ledelse både lokalt og på tværs af afdelingen.

Vi søger en person der ikke er bange for at tænke kreativt og utraditionelt i det vedvarende arbejde med at forme kvalitet, udvikling og forskning karakteriseret ved gode patientoplevelser og suveræn faglig kvalitet. En person, der med sin entusiasme kan motivere sine kolleger og være med til at skabe fremtidens Stråleterapi i Region Sjælland.

Du har

  • En høj faglig kompetence og omfattende erfaring indenfor medicinsk strålefysik

  • Egen erfaring med udvikling og implementering af nye strålebehandlingsteknikker

  • Interesse og lyst til at arbejde med ledelse og motivering af personale for her igennem at sikre god faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø

  • En synlig, dialogbaseret og anerkendende ledelsesstil som kan inspirere og udvikle både det enkelte personalemedlem og hele personalegruppen

  • Et godt netværk og trives med mangeartede kontaktflader til en række forskellige faggrupper

  • Evne til at agere åbent, engageret, nytænkende og imødekommende

  • Evne til at tænke helhedsorienteret og se helheden i stråleterapiens nationale, regionale og lokale samarbejde

    Stråleterapien

    Stråleterapien er en integreret del af Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder SUH. Den fungerer med egen afsnitsledelse, som ud over cheffysikeren består af en specialeansvarlig overlæge og afdelingssygeplejerske. Afsnitsledelsen refererer til afdelingsledelsen for Klinisk Onkologisk Afdeling. Lige nu er cheffysiker på Rigshospitalet også fungerende cheffysiker i Stråleterapien på SUH. Aftalen med Rigshospitalet forventes opsagt i forbindelse med ansættelsen af en cheffysiker på SUH, dog fastholdes tætte faglige og driftsmæssige relationer.

    Stråleterapien består af fem acceleratorer i nybyggede faciliteter i Næstved

  • 2 stk Varian clinac 2300EX fra 2007

  • 1 stk Varian clinac 2300EX fra 2011

  • 2 stk Varian TrueBeam stx fra 2015

    Personalet i Stråleterapien omfatter 11 fysikere inklusiv cheffysikeren, 4 acceleratorteknikere samt læger, sygeplejersker, radiografer og sekretærer.

    Tilknyttet stråleterapien er en MR-scanner og en CT scanner med eget personale.

    Stråleterapien på Klinisk Onkologisk afdeling Næstved er den eneste i Region Sjælland og behandler de maligne sygdomme som regionen ifølge specialeplanen har behandlingsret til. Ud over diverse palliative behandlinger er det: Prostatakræft, brystkræft, lungekræft, hoved- halskræft, endetarmskræft og hæmatologiske kræftsygdomme.

    Afdelingen deltager inden for protonbehandling i det nationale samarbejde omkring Dansk Center for Protonterapi i Århus.

    Onkologisk afdeling har ambitioner om at udvide på forskningsområdet. Vi har fået tildelt fem professorater i perioden frem til 2022, og ansatte de første to i 2017.

    Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder SUH

    Klinisk Onkologisk Afdeling og Palliative Enheder i Region Sjælland består af de fusionerede onkologiske afdelinger i Næstved og Roskilde som administrativt er lagt under Sjællands Universitetshospital. Ud over medicinsk onkologi har afdelingen integreret stråleterapi, palliative teams og palliativt sengeafsnit. Den sammenlagte afdeling betjener 834.000 borgere med 114.000 ambulante besøg, 13.000 sengedage årligt. Vi er ca. 330 medarbejdere fordelt på flere faggrupper og geografier, heraf huser vores afdeling i Næstved cirka 200 medarbejdere fordelt på fire diagnoseteams og Stråleterapien.

    Sjællands Universitetshospital

    Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden.

    Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

    Som led i strategien inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget.

    Sjællands Universitetshospital Køge

    I de kommende år vil en række funktioner flytte fra Roskilde og Næstved til de nye bygninger i Køge.

    Når bygningerne i Køge står færdige i 2024, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her. Der er planlagt opførsel af i alt otte acceleratorer i regionen. Udbygningen af stråleterapien i Køge vil foregå trinvist fra 2024 og frem, men den detaljerede plan herfor foreligger ikke på nuværende tidspunkt.

    Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

    Klinisk onkologisk afdeling og Sjællands Universitetshospital er i en spændende udvikling med at skabe et fuldt udbygget Universitetshospital.

    Vil du med på holdet?

    Det formelle

    Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Mads Nordahl Svendsen, 41 41 18 01 eller specialeansvarlig overlæge Kenneth Hofland, 23 37 42 52.

    Samtaler

Samtaler afholdes uge 33. I samtalerne vil deltage patientrepræsentant. Ansættelsesstart efter aftale.

Vi gør opmærksom på at der til samtalen deltager en repræsentant for patientforum.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Hospitalsfysiker til Stråleterapien Næstved, Klinisk Onkologisk Afdeling SUH.

Region Sjælland

Sorø
Hospitalsfysiker til Stråleterapien Næstved, Klinisk Onkologisk Afdeling SUH. Hospitalsfysikere søges til Stråleterapien Næstved, Klinisk Onkologisk Afdeling SUH. Stråleterapien Næstved skal nu bruge en hospitalsfysiker. Vil du med på holdet? Vi gør...
Indrykket:25. juni 2020

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

Hospitalsfysiker til Stråleterapien Næstved, Klinisk Onkologisk Afdeling SUH.

Region Sjælland

Sorø
Hospitalsfysiker til Stråleterapien Næstved, Klinisk Onkologisk Afdeling SUH. Hospitalsfysikere søges til Stråleterapien Næstved, Klinisk Onkologisk Afdeling SUH. Stråleterapien Næstved skal nu bruge en hospitalsfysiker. Vil du med på holdet? Vi gør...
Indrykket:25. juni 2020