Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chefkonsulent til Økonomi- og Arbejdsmarked

Vil du være med til at udvikle den nye organisering af Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Vejle Kommune? Vil du arbejde helt tæt på topledelsen? Er du en knaldhamrende dygtig konsulent, der kan dokumentere resultater der matcher? Så er dette job måske noget for dig.

Om jobbet

Efter en omorganisering af administrationen i Økonomi og Arbejdsmarkedsforvaltningen, etablerer og udvikler vi nu forvaltningens fremtidige struktur, samarbejde og opgaver.

Derfor har vi behov for en fantastisk dygtig chefkonsulent, som skal arbejde helt tæt sammen med forvaltningens direktør og topledelse. Det gælder f.eks.:

  • Det tværgående og forvaltningsspecifikke strategiarbejde.
  • Ledelsesunderstøttelse af møder og projekter.
  • Kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere.
  • Understøtte ledelsen i det tværorganisatoriske arbejde.
  • Projekt og analysearbejde.
  • Effektivisering af administrative arbejdsgange.
  • Udvikling af fælles kultur i afdelingen.

Du får derfor en unik mulighed for at være med til at sætte dit præg på din opgaveportefølje og din hverdag. Du bliver medskaber af en ny organisering, hvor vi kan garantere en arbejdsdag med mange forskellige typer opgaver og berøringsflader. Og så vil du blive en del af en arbejdsplads, hvor vores fælles indsats har stor betydning i hele organisationen.

Vi forventer af dig

Du er en erfaren konsulent, som er initiativrig og vant til, at gå forrest og stå i spidsen for de opgaver du påtager dig. Du bidrager med godt humør, baserer dit arbejde på tillid og værdsætter tværfagligt samarbejde med kolleger og interessenter

Vi forventer, at du har følgende faglige kompetencer:

  • Du har en relevant akademisk uddannelse.
  • Du har stor erfaring i proces- og udviklingsarbejde.
  • Du har organisatorisk indsigt og forretningsforståelse.
  • Du har en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen.
  • Du har stærke kommunikative evner både i skrift og tale.
  • Du arbejder struktureret og er god til at planlægge og koordinere opgaver for dig selv og andre.
  • du er kvalitetsbevidst og har en stor arbejdskapacitet.

Vi tilbyder dig

  • et arbejde tæt på topledelsen.
  • mulighed for at sætte dit præg på organisationen.
  • selvstændighed i opgaveløsningen.
  • en central placering med en stor kontaktflade.
  • et dynamisk og spændende arbejdsmiljø.
  • gode rammer og muligheder for din fortsatte udvikling.
  • fagligt velfunderede og engagerede kolleger.

Om os

Vejle er Danmarks femte største kommune, og vi fortsætter den rivende befolkningsudvikling. Vi har en meget robust økonomi, som gør det muligt at investere i fremtiden, og dermed arbejde videre med vores ambitiøse visioner og strategier, hvor bæredygtighed og resiliens er vigtige parametre.

Økonomi- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er, ud over arbejdsmarkedsområdet, omdrejningspunktet for de tværgående funktioner omkring budgetlægning, regnskab, konkurrenceudsættelse, digitalisering, IT.

Stillingen vil på nuværende tidspunkt være placeret i staben, som består af i alt 25 ansatte fordelt i 2 afsnit. Et afsnit der har overvejende økonomiopgaver og et afsnit i Skolegade 1, hvor stillingen er placeret, og hvor opgaverne er meget varierede omkring sekretariatsbetjening af ledelse og politisk udvalg, jura, kommunikation, økonomi og ledelsesunderstøttelse, digitalisering, personaleadministration, samt en række andre opgaver. Derudover vil der være et meget tæt og uformelt samarbejde på tværs af forvaltningens og organisationens i øvrigt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast stilling på fuld tid med start 1. december 2020.

Aflønning forhandles ud fra kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. 

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger, ved at henvende dig Digitaliserings- og Analysechef / konstitueret stabschef Brian Slot tlf.nr.: 51 77 07 89, og direktør Sarah Gaarde tlf.nr.: 20 37 90 12.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er den 18. oktober kl. 23.59.

Der vil være samtaler den 21. oktober, og evt. 2. samtale den 26. oktober. Der kan være indlagt test mellem 1. og 2. samtale.


Send din ansøgning

Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV samt andre relevante bilag.


Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

 

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.