Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chefkonsulent til stabsfunktion

Vil du arbejde med HR, økonomi og kommunikation i en nyoprettet stilling? 
 
Vi søger en chefkonsulent, der skal være tovholder i vores administrationsafdeling. Vi står over for nye, store udfordringer og en tid med mange og store forandringer. Der er nemlig indgået en politisk aftale om Energitilsynet, som indebærer flere nye opgaver, en ny organisering samt også et nyt navn Forsyningstilsynet pr. 1. juli 2018. Endvidere skal vi i løbet af 2019  flytte fra Valby til Frederiksværk, som led i regeringens udspil om Bedre Balance II. 
 
Det betyder, at der både skal ske en omlægning af processer og arbejdsgange i forhold til den nye organisering, ligesom selve flytningen også vil udgøre et større projekt.  Til at drive disse udviklingsopgaver søger vi en nøglemedarbejder. Samtidig er det tanken, at du skal bistå med sparring og kvalitetssikring i forhold til de øvrige opgaver i administrationsafdelingen. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at arbejde selvstændigt med en bred opgaveportefølje indenfor administration, HR, kommunikation og økonomi.  
 
Hos Energitilsynet arbejder vi med at understøtte en positiv udvikling af energimarkedet til gavn for konkurrencen, aktørerne og forbrugerne. Stillingen er placeret i Center for Ret og Administration, som både varetager administrative opgaver og opgaver inden for regulering af energimarkederne. De administrative opgaver vedrører HR, strategi, kommunikation, IT, direktionsassistance samt økonomi. Opgaverne varierer meget, og der opstår hele tiden nye spørgsmål, som skal afklares.  
 
Dine opgaver 

  • Opgavevaretagelsen i centret spænder vidt, og omfatter bl.a. udvikling og kvalitetssikring af materiale til ledelsesinformation, udarbejdelse af personalepolitikker, ansvar for kompetenceudvikling af medarbejdere, udarbejdelse af budgetter og regnskabsopfølgning, udarbejdelse af større rapporter, ansvar for hjemmesiden, ansvar for processer og sagsgange, opfyldelse af persondataforordningen, informationssikkerhed og indkøb. 
  • Du vil få det faglige ansvar for en række af afdelingens administrative opgaver, hvor du skal fungere som sparring for afdelingens medarbejdere. Du skal også kunne drive og udvikle større projekter. 
  • Du kommer bl.a. til at: 
  • Foretage kvalitetssikring generelt inden sagerne forelægges ledelsen 
  • Sparre med og vejlede afdelingens medarbejdere 
  • Have ansvar for tilrettelæggelsen og udviklingen af nye opgaver  
  • Varetage forskellige ad hoc-opgaver, f.eks. udarbejdelse af ledelsesinformation, projektbeskrivelser etc. 
  • Være den drivende kraft på økonomi og gebyropkrævning 
 
Din profil 
 
Du kan arbejde selvstændigt, men evner også at udøve faglig ledelse af kolleger med juridisk og økonomisk baggrund og gennem sparring sikre den faglige og formidlingsmæssige kvalitet. Du besidder særdeles stærke kommunikations- og samarbejdsevner.  
 
Du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol eller lignende, kombineret med relevant praktisk erfaring med tilsvarende arbejdsopgaver og erfaring fra det statslige område. Men du kan også være en jurist med god talforståelse eller en økonom, der er glad for at skrive. 
 
Du arbejder selvstændigt, men værdsætter også at være en del af et velfungerende team og har lyst til at udøve faglig ledelse. Du har gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt, er god til at skære en problemstilling til og har ’drive’ og gennemslagskraft.  
Arbejdet indeholder både økonomiske, juridiske og administrative forhold og det forventes, at du ser en udfordring i at arbejde sammen med andre faggrupper og har interesse for energisektoren.  
 
Vi tilbyder 
 
Vi tilbyder dig et godt kollegialt og fagligt miljø, der udvikler og udfordrer dig. Hverdagen er præget af humor, gensidig respekt og en positiv tilgang til kolleger og nye udfordringer. Vi har høje faglige ambitioner og engagerede medarbejdere. Det er vores vision at være kendt og anerkendt for faglighed, effektivitet, handlekraft og mod til nytænkning. Vi har gode arbejdsforhold, herunder fleksibel arbejdstid, og vi lægger vægt på en god balance mellem arbejde og fritid. Vi tilstræber en hverdag med åben kommunikation og god omgangstone. Der er 18 medarbejdere i Ret og Administration, som er en del af Sekretariatet for Energitilsynet, hvor der er i alt ca. 85 medarbejdere. 
 
For oplysninger om stillingen i Center for Ret og Administration kontakt kontorchef Pia Rønager, tlf. 41 71 53 71. 
 
Din ansøgning 
 
Ønsker du at søge stillingen, bedes du fremsende en ansøgning, CV og relevante papirer, herunder eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatuddannelse via linket "Søg stillingen".  
 
Ansøgningsfristen er den 21. februar 2018 kl. 10.00. Samtalerne forventes gennemført løbende med henblik på tiltrædelse senest 1. april 2018. 
 
Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC. 
 
Alle, uanset etnisk baggrund, alder og køn, opfordres til at søge.  
 
Energitilsynet som arbejdsplads 
 
Sekretariatet for Energitilsynet er en selvstændig statslig myndighed, der fører tilsyn med energisektoren, med i alt ca. 85 medarbejdere. Vi arbejder i moderne, lyse kontorlokaler på Carl Jacobsens Vej 35 i Valby, tæt på offentlig transport. Vores medarbejdere tilbydes blandt andet frokostordning og fri adgang til motionslokaler. Vi lægger desuden stor vægt på at have et godt kollegialt miljø. Derfor afholder vi en del sociale arrangementer, da det er vigtigt for os, at vi lærer hinanden godt at kende og trives i hverdagen. Sekretariatet for Energitilsynet bliver efter planen pr. 1. juli 2018 til Forsyningstilsynet og flytter til Frederiksværk i 2019. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her