Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Chefkonsulent til Syddansk Forskerstøtte

Syddansk Forskerstøtte er en professionel medspiller for ledelse, forskere, administration og samarbejdspartnere i bestræbelserne på at øge tiltrækningen af eksterne forskningsmidler til sundhedsvidenskabelig forskning ved SDU og i Region Syddanmark.

Syddansk Forskerstøtte søger en ny faglig leder, som sammen med kolleger og samarbejdspartnere kan udvikle forskerstøttens rådgivningstilbud, så det skaber mest mulig relevant værdi for flest mulige. Det overordnede mål er at støtte forskere i at hjemtage finansiering til deres bedste idéer, og derved gøre en forskel for forskning på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og ved Region Syddanmarks hospitaler, der bidrager til sundhed for alle. 

Syddansk Forskerstøtte understøtter Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Region Syddanmark i indsatserne for at skaffe eksterne forskningsmidler fra alle typer af bevillingsgivere: Private og offentlige, danske og udenlandske, herunder også EU’s forskningsprogrammer. Syddansk Forskerstøtte hjælper sundhedsvidenskabelige forskere ved at skabe overblik over forskningsfinansiering, informere og uddanne, rådgive, være i dialog med fonde og sponsorer og udvikle systemer, processer og metoder.

Syddansk Forskerstøtte arbejder på grundlag af veletablerede processer for værdiskabende rådgivning om forskningsfinansiering, og står i den nærmeste fremtid over for en række udfordringer, hvor din og dine kollegers indsats vil være afgørende. Der skal bla. opbygges et styrket tilbud for forskernes ansøgningsarbejde i form af forbedret digital informationssøgning og selvbetjening. Desuden skal enheden placere sig konstruktivt i samarbejdet med SDU RIO (SDU Research & Innovation Organisation), med fundraisere lokalt på sygehusene, og med SDUs og regionens nationale og internationale netværk af forskerstøttefunktioner. Der ligger en spændende udviklingsopgave i dette.

Som chefkonsulent i Syddansk Forskerstøtte har du følgende hovedfunktioner:
• Rådgivning til dekan, institutledere og forskere vedrørende ekstern forskningsfinansiering
• Servicere forskere og administrativt personale vedrørende ansøgninger om eksterne forskningsmidler
• Faglig ledelse af Syddansk Forskerstøtte

Dine væsentligste kvalifikationer er, at du:
• Har en ph.d-grad og forskningserfaring
• Har erfaring med rådgivning af forskere om ansøgning af eksterne midler
• Har erfaring med ansøgningsprocesser for midler i EU og/eller store fonde
• Har erfaring med projektplanlægning, herunder organisering og økonomi
• Kan gennemføre udviklingsprocesser på området
• Kan kommunikere klart på skrift og i tale i forskellige kanaler
• Kan analysere og formidle indhold i fakultetets ansøgningspraksis
• Har særdeles gode engelskkundskaber og en veludviklet kulturforståelse
• Har gode samarbejdsevner
• Har interesse for og gerne erfaring med faglig ledelse

Hvis du desuden er åben, samvittighedsfuld, og motiveres af at hjælpe sundhedsvidenskabelige forskere med at nå deres mål, har du gode personlige forudsætninger for at trives i stillingen.

Syddansk Forskerstøtte er organisatorisk placeret som et funktionsområde i Forskning og Udvikling ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Odense. De tre øvrige funktionsområder i Forskning og Udvikling er Forskeruddannelse, Uddannelsesudvikling og Internationalisering. Syddansk Forskerstøtte består udover den nye chefkonsulent af en specialkonsulet og en AC-fuldmægtig.
I dagligdagen vil du, udover samarbejdet med dine kolleger i Forskning og Udvikling, have et tæt samarbejde med fakultetets forskere og ledelse, ansøgere, institutter, kolleger på hele SDU og ikke mindst Region Syddanmarks sygehuse.
Vi er en arbejdsplads kendetegnet ved et højt ambitionsniveau, god trivsel, og en uformel, venlig omgangstone.  

Du bliver ansat som chefkonsulent i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til leder af Forskning og Udvikling Jakob Ousager (6550 3846 / jousager@health.sdu.dk) eller sekretariatschef Merete Munk (6550 2926 / mmunk@health.sdu.dk)

Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg online".

Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format.
 
Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.
 
Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Tjenestested: Odense

Ansøgningsfrist: 24. april 2018


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her