Chefkonsulent til udvikling af diabetesbehandlingen til Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)

Hos SDCC er vores vision at løfte diabetesindsatsen i hele Region Hovedstaden ved at skabe bedre behandlingsmuligheder for personer med diabetes. Vi skaber forandringer gennem stærke partnerskaber og involvering af brugerne. Vil du være med til at forme morgendagens diabetesbehandling?

Som chefkonsulent hos SDCC kommer du til at arbejde med vores strategiske udviklingsprojekter, kaldet supplerende behandlingsinitiativer (SBI), i et miljø præget af ambitiøse målsætninger, krav til kvalitet, god stemning og travlhed. Vi har en portefølje med cirka 20 SBI-projekter og står lige nu overfor en stor opgave med at beskrive og prioritere forslag til kommende projekter i 2022-23. Du vil få en central rolle med at tilrettelægge en involverende proces med at beskrive kommende strategiske udviklingsmuligheder og efterfølgende omsætte dem til konkrete tiltag.

Om jobbet

Ansvaret for udvikling af porteføljen er forankret i SDCC’s SBI-team, som er et projektkontor bestående af en porteføljeleder og syv medarbejdere. I projektkontoret arbejder vi bl.a. kontinuerligt med at øge kvaliteten i vores projekter, udvikle partnerskaber og understøtte SDCC’s ledelse gennem strategiske beslutningsoplæg om SBI-projekter. Du kommer til at drive videreudvikling af vigtige samarbejdsrelationer, herunder vores processer, så vi gør det lettere for personer med diabetes og partnere uden for SDCC at tage del i det fælles arbejde med at skabe bedre diabetesbehandling.

Dine ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Drive en strategisk årshjulproces med at indsamle og beskrive forslag til kvalitetsløft af diabetesbehandling, som kan indgå i en pipeline for nye SBI’er
  • Understøtte og videreudvikle partnerskabet med hospitalerne i regionen, herunder planlægge og gennemføre møder samt videreudvikle samarbejdsområder
  • Forbedre vores projektmetoder og -processer med særligt fokus på opstart af nye projekter og hvordan vi involverer personer med diabetes i nye SBI’er
  • Yde strategisk beslutningsstøtte til SDCC’s ledelse og bestyrelse vedrørende porteføljens indhold og videre udvikling.
  • Tage del i projektsekretariatsopgaver gennem projektstøtte til projektejere, fx status- og økonomiopfølgning, udarbejdelse af projektoplæg, afholdelse af styregruppemøder, evaluering, databestillinger m.m.
På SDCC værdsætter vi vores tætte tværfaglige samarbejde til øvrige hospitaler, kommuner og praktiserende læger – og ikke mindst samarbejdet mellem klinikken, udviklings- og forskningsindsatser. For at have succes i stillingen er det derfor vigtigt, at du har lyst til at indgå i et stærkt sundhedsfagligt projektmiljø, hvor vi sparrer med hinanden om arbejdsopgaverne, og hvor vi ser hinandens forskellige fagligheder som en styrke.

Vores forventninger

Hos SDCC prioriterer vi en kontinuerlig udvikling af vores medarbejderes kompetencer, og der vil være gode muligheder for at udvikle sig i stillingen. Vi tager aktivt del i at styrke dit karriereforløb gennem et opstartsforløb samt gennem tilbud, som holder dig ajour med de sundhedspolitiske dagsordner og giver dig et godt indblik i udvikling af diabetesbehandlingen.

Du skal have følgende kvalifikationer:

  • Længerevarende uddannelse kombineret med 5-6 års erhvervserfaring inden for sundhedsområdet eller lignende
  • Minimum 3-4 års erfaring med direktions- og sekretariatsbetjening. Erfaring fra politisk styret organisation i sundhedsvæsnet er en fordel, men ikke en forudsætning
  • Erfaren projektleder, hvor du har prøvet projektledelse af i længerevarende projekter
  • Gode kommunikationskompetencer og erfaring med at sammensætte og konsolidere budskaber på tværs af samarbejdspartnere
  • En resultatorienteret og struktureret tilgang til opgaveløsningen.
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. maj 2021 og tidsbegrænset til 3 år. Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende regional overenskomst.

Ansøgning og yderlige oplysninger

Er du interesseret i at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte porteføljeleder Jeanne Houen på mobil 2177 4132.

Ansøgningsfristen er den 14. marts 2021. Vi planlægger ansættelsessamtaler den 18. og 24. marts 2021.

Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i forebyggelse, forskning, uddannelse, klinisk forskning og behandling. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital, der er tilknyttet omkring 9.500 personer med diabetes. I efteråret 2021 flytter SDCC ind i et nyt hospitalsbyggeri ved siden af Herlev Hospital og bliver behandlingssted for 11.000 børn og voksne med diabetes. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.








Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.