Cirkus Kæphøj søger medarbejder til vikariat

Holbæk Kommune, Uddannelse til Alle Unge, søger en pædagogisk medarbejder til en 25/37 stilling til et vikariat i 6 måneder hos Cirkus Kæphøj, UngHolbæk, Fritid og Forebyggelse til ansættelse pr. 1. april eller snarest muligt.
 
Stillingen har sin forankring i Cirkus Kæphøj og tager udgangspunkt i social og personlig kompetenceudvikling hos de unge.
 
Den overordnede målsætning er at ansvarliggøre de unge til at være med til at skabe fundamentet for et indholdsrigt ungdomsliv. Cirkus Kæphøj er derfor BÅDE et velfungerende børnecirkus med ambitioner og spektakulære forestillinger - OG et bredt favnende fritidstilbud med tid og plads til hygge, fællesskab og fordybelse for 10 til 16-årige børn og unge fra hele Holbæk Kommune.
  
Opgaven i Cirkus Kæphøj dækker over følgende:

  • Team-orienteret arbejde med kollegaer i Cirkus Kæphøj samt team-arbejde og sparring med kollegaer i Fritid og Forebyggelse
  • Arbejde med cirkusrelaterede processer i form af artisterier, øve-grupper, forestillings-sammensætning og æstetiske læreprocesser.
  • Etablering af relationer i øjenhøjde med de unge og alle parter omkring de unge, herunder forældre, netværk, relaterede fagprofessionelle og myndigheder.
  • At stille sig til 'rådighed' indenfor rimelige grænser i forhold til den/de unges øjeblikkelige situation.
  • Arbejdstimerne er om eftermiddagen, aftenen og der kan forekomme weekendarbejde, både i forbindelse med almindelig klubaktivitet samt omkring forestillinger på og uden for egen matrikel samt på årlig ugelang turné som primært ligger i den første uge af skolernes sommerferie.
 Cirkus Kæphøj forventer at du besidder følgende kvalifikationer:
  • At du har en pædagogisk indsigt i arbejdet med unge.
  • Du har livserfaring som du er parat til at investere i arbejdet til gavn for de unge. Du har en naturlig tilgang til arbejdet med unge og er god til at skabe og pleje relationer.
  • Tør tænke anderledes og udfordre strukturen i hverdagen
  • Du er fleksibel i forhold til at arbejdet ligger om eftermiddagen og aftenen samt i en række weekender.
  • Du er kreativ og meget gerne musisk tænkende i forhold til at skulle agere sparring med de unge i processerne omkring cirkusnumre, artisterier, kostumer, rekvisitter og lignende.
  • Du er fordomsfri og møder enhver ung, forælder, samarbejdspartner m.v. i øjenhøjde og tager udgangspunkt i den pågældende situation.
  • Du har sunde grundholdninger såvel privat som professionel.
  • Du er åben for, og interesseret i at arbejde for og med 'Kæphøjsjælen' og den historik og de traditioner som er unikke for Cirkus Kæphøj.
  • Du har kørekort.
  • Du er ansvarlig og punktlig med hensyn til udførsel af arbejdsopgaverne.
  • Du kan på rigtig cirkusmanér holde mange bolde i luften som vores jonglører, træde varsomt og koncentreret som vores linedansere, manøvrere rundt om og op og ned af forhindringer som vores et-hjuls-cyklister, hænge i som vores trapezartister, sætte dig selv i scene og grine af dig selv og med andre som vores klovne, få hverdagen til at spinne som diabolisterne, være stærk og fagligt dygtig som vores tov- og stof-artister. Alt dette sat sammen med musik, manege-glitter og glimmer i samarbejde med de unge og kollegaer.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest ligesom der kan anmodes om straffeattest.
 
Skulle du have lyst til et besøg på Cirkus Kæphøj, så kontakt os for nærmere aftale.
Kontaktperson: Kim Berggren, kbg@holb.dk, tlf. 72 36 60 45.
 
Ansøgningsfrist: 23. februar 2018 - samtaler finder sted i uge 9

Læs mere om Cirkus Kæphøj på http://www.kaephoj.dk
 
Om Uddannelse til Alle Unge - Læs mere om kommunen, vores organisation og vores personalepolitik på http://www.holbaek.dk/omkommunen
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her

Andre job der matcher din søgning

Indrykket:8. februar 2018
Udløbsdato:7. marts 2018

Barselsvikar til Børnehuset Karensminde

Dagtilbud Holbæk By

Holbæk
Pr. 1. maj 2018 søger Børnehuset Karensminde en pædagog i et barselsvikariat på 34 t u i børnehaven. Børnehuset Karensminde er en del af Dagtilbud Holbæk by.Læs mere om vores børnehus på hjemmesiden https: dagtilbudholbaekby.holbaek.dkBarselsvikaria...