Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Clever søger en produktspecialist med mod på at forme fremtidens e-mobilitet

I Clever vil vi gøre det nemt at vælge elbilen ved at tilbyde et unikt kundeunivers, der tager hånd om dig som elbilist hele vejen: Charging is our problem, not yours.

Vi er sat i verdenen for at udvikle løsninger til mennesker og har brug for et nyt teammedlem, der kan støtte visionen ved at sikre, at vores produkter er lige i skabet og passer til vores kunders og partnernes hverdag. Vi har behov for en person, der brænder for at forbedre vores produkter, med et konstant, skarpt fokus på kundeoplevelsen.

Keep it simple er et grundmantra i Clevers produktstrategi; Vores produkter skal være simple at forstå, simple at bruge, og simple at sælge – de skal gøre livet nemmere og verden til et bedre sted.

Som Produktspecialist er du Clevers Product Champion. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem innovation og produktudvikling, kundeservice, salg, træning og drift.

Produktspecialisten skal sørge for, at Clevers produkter er operationelle, og vil få ansvar for at føre nye produkttiltag ud i livet. Det kræver, at du er en dygtig projektleder og problemknuser. Du har succes med dine opgaver, fordi du kombinerer struktur, planlægning og pålidelighed med en evne til at inspirere og få ting til at ske. Du er dygtig til at formidle idéer og koncepter og at implementere dem.

Du vil få et nært forhold til alle teams i Clever. Din fornemste opgave er at sikre, at vores produkter gør livet lettere for vores kunder, men i lige så høj grad at produkterne er lette at håndtere internt, i en verden med kraftig vækst og konstant behov for øget skalerbarhed.
For at trives med os, kræver det, at du er videbegærlig, proaktiv, servicemindet, lyttende, robust og ikke mindst trives i et miljø, hvor den eneste konstant er, at alting ændrer sig. 

Eksempler på dine kommende arbejdsopgaver er:

  • Afdækning og afstemning af produktbehov internt og eksternt, i tæt samarbejde med resten af Kunder & Innovationsteamet.
  • Omdanne indsigter fra vores service og UX designere til konkrete produktinitiativer til gavn for vores kunder.
  • Skabe rammerne for en strømlinet produktpipeline, hvor idéer kan føres ud i livet.
  • Daglig sparring med salg og kundeservice omkring vores produkter.
  • Implementering af nye produkttiltag.
  • Eje og udvikle Clevers produktguide, vores ’bibel’, der dokumenterer alle aspekter af produktporteføljen.
  • Opdatering af priser og oprydning i gamle produkter.

Vores forventninger til dig
Du er fuld af optimisme og har et højt energiniveau, da du vil indgå i en virksomhed, der består af dygtige og motiverede kollegaer, og hvor tempoet er højt. Du er struktureret, selvstændig, løsningsorienteret og dygtig til at arbejde ubesværet med teknisk stof. Ligeledes er du pålidelig, ansvarsbevidst og empatisk. Og du trives ved at tænke i helheden i Clever. Og så er du naturligvis også fagligt ambitiøs og har gennemslagskraft – med andre ord, en energisk og optimistisk holdspiller, som vi bare skal have med på rejsen. 

Personlige kvalifikationer 
  • Struktureret problemløser med et stærkt fokus på at gøre en forskel for kunden og brugeren.
  • Proaktiv og med evne til at følge projekter helt til dørs.
  • Har stærke kommunikations- og præsentationsevner.
  • Leder og bidrager positivt i diskussioner om ideer, koncepter, initiativer og projekter, både taktiske og strategiske, på alle niveauer.
  • Trives i en dynamisk og foranderlig verden, hvor man tør at prøve nye koncepter af.
  • Forstår og omfavner Clevers værdier og forstår at kundeoplevelsen er i centrum.
  • Du udviser klar empati og samarbejdsvilje over for dine kolleger og vores partnere.
  • Du er anti-bureaukratisk, selvmotiverende og giver dig 100% i forhold til det aftalte.
  • Du er altid villig til at sætte dine egne mål og opgaver i baggrunden for det, der er bedst for Clever og vores kunder.
  • Bevarer roen og overblikket, når bølgerne går højt.

Din baggrund 
  • Teknisk eller kommerciel baggrund, gerne med et par års erfaring fra lignende stilling som produktspecialist, projektleder eller product manager.

Clever tilbyder 
Du får vist stor frihed og tillid under ansvar. Og du får lov til selv at sætte dit præg på rutiner og systemer i et dynamisk og agilt miljø. 

Clever er mere end blot et navn. Når du er en del af Clever, er du en del af en lysere og mere bæredygtig fremtid. En fremtid, der baner vejen for vores nye e-mobilitet, så kom og vær med til at sætte dit aftryk på vores fælles fremtid.

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: 
www.clever.dk/velkommen 

Kontakt
Send din ansøgning via knappen "send ansøgning". Vi vil løbende kalde ind til samtaler. Du er velkommen til at kontakte Jacob Hviid Birkelund på 60 60 38 34, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere om stillingen.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.