Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Client Director søges til Digitalt Performance Bureau

Aspera Digital er et nyopstartet og ambitiøst bureau i Aarhus med afsæt i mange års erfaring indenfor digital performance marketing. Vi er drevet af en stærk mission om at skabe resultater for vores kunder med udgangspunkt i data og analyse og eksekvering af nogle af landets skarpeste specialister.

Vi ønsker at sætte retningslinjerne for, hvordan der SKAL arbejdes med digital markedsføring i år og i fremtiden, og vi oplever stor vækst! Derfor søger vi en Client Director, der vil med på rejsen. Er det dig?

Læs mere herunder.

Stillingen som Client Director

I stillingen som Client Director, vil din fornemmeste opgave være at skabe vækst for nuværende og nye kunder gennem rådgivning, projektstyring og strategisk planlægning af digital marketing udført af vores interne team af specialiserede eksperter indenfor SEO, Social Ads, PPC, E-mail Marketing, Marketing Automation mv.

Porteføljen af kunder, du kommer til at arbejde med i din dagligdag, vil primært bestå af mellemstore og store virksomheder og herunder alt fra e-commerces, B2B, SaaS virksomheder mv.

Din dagligdag vil blandt andet derfor være præget af et stort ansvar og en stor frihed, hvor du selv vil være med til at forme og strukturere din arbejdsgang med forskellige typer af opgaver i et ambitiøst arbejdsmiljø med højt til loftet.

I grove træk vil du over en typisk arbejdsuge arbejde med følgende:

  • Analyse af og overblik over data fra og på tværs af kanaler
  • Arbejde i værktøjer som Google Analytics, Ahrefs, Hubspot, Google Search Console mv.
  • Allokering af markedsføringsbudgetter mhp. at opnå den mest profitable marketing ROI for kunden
  • Måling og opfølgning på forretningskritiske KPI’er for dine kunder
  • Afrapportering af resultater og arbejde til dine kunder
  • 360 graders sparring om og planlægning af digitale marketing indsatser
  • Igangsætning af nye væksttiltag for dine kunder på tværs af kanaler


Hvem er Aspera Digital?

Hos Aspera Digital har vi en fælles passion for at skabe vækst for virksomheder på tværs af brancher og markeder vha. digital marketing. Dette gør vi gennem et holistisk syn, med udgangspunkt i den enkelte virksomheds kunderejse, på digital markedsføring og herunder især gennem kanaler som SEO, Social Ads, Google Ads, E-mail marketing m.m. 

Aspera Digital blev grundlagt i 2019 med afsæt i over 12 års erfaring med digital markedsføring fra nogle af landets større, danske digitale bureauer.

Vi er ikke bundet af konservative tankemønster, men er alle født digitale, nytænkende og benytter os af state of the art softwares og teknologier.

Vi er lige nu et ungt, ambitiøst team på i alt 13 specialister og holder til i hjertet af Aarhus.  

Du kan læse om os her.

Hvad forventer vi af dig?

Hos Aspera Digital går vi mest op i, hvad du kan og ikke så meget i, hvor du har været, og hvad din uddannelse er. 

Vi forventer, at:

  • Du har minimum 2 års erfaring med arbejde med markedsføring.
  • Du behersker både at have det forkromede overblik og samtidig dykke ned og forstå og igangsætte tiltag på de enkelte kanaler. 
  • Du er ambitiøs og motiveres af at skabe resultater.
  • Du har en dokumenteret track-record og kan fremvise dine resultater.
  • Du er trives i et dynamisk miljø, hvor opgaver og kontaktpunkter er skiftende og nyder at jonglere flere projekter ad gangen - og er god til det. 
  • Du har intet problem med at holde deadline og aftaler.

Hvad tilbyder vi? 

Vi tilbyder en hverdag og karriere, som du selv kan være med til at forme, som du ønsker den.

Ligeledes tilbyder vi:

  • En karriere uden loft indenfor digital performance marketing.
  • Mulighed for at få en ledende rolle i fremtidens digitale bureau.
  • At få en central rolle i et firma på en vækstrejse uden lige.
  • Meget alsidige arbejdsdage og opgaver, som du selv vil være med til at forme.
  • Løn efter kvalifikationer. 
  • En dynamisk og meget ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet.
  • Og desuden en lækker frokostordning, fredagsøl, massagestol til fri afbenyttelse og sociale arrangementer.

Er vi et match?

Kan du kende dig selv i ovenstående, og mener du, vi er det rette match?

Så er vi interesseret i at høre mere om dig og ikke mindst se, hvad du kan!

Du ansøger ved at sende nedenstående:

  • Dit CV.
  • Et par linjer om dig selv. 
  • En eller et par udvalgte cases, som du har været inde over eller projektstyrer på. Inkl. forklaring af fremgangsmåde samt fremgang i de KPI’er, der er målt på.

Til mailen ansog@aspera-digital.dk med emnefeltet: "Ansøgning: Client Director".

Samtaler afholdes løbende, indtil den rette kandidat er fundet.

Spørgsmål vedrørende stillingen rettes til mikkel@aspera-digital.dk og tlf. 60 40 10 05. 

Held og lykke!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.