Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

CNC-operatør

Vi søger en CNC-tekniker til vores værksted i Løsning, så hvis du har hænderne skruet rigtigt på og brænder for en stilling i en afdeling, der har ansvaret for at fremstille de allerbedste snit- og stanseværktøjer til vores avancerede produktionsudstyr, vil vi meget gerne høre fra dig.

Om stillingen Vi har netop samlet vores værksteder fra fabrikkerne i henholdsvis Hedensted og Løsning til én afdeling, der er beliggende på Løsning-fabrikken. På værkstedet benytter vi hver dag både manuelle- og CNC-maskiner til at fremstille avancerede snit- og stanseværktøjer, der skal være med til at sikre, at vores produktionsudstyr hele tiden lever op til vores høje kvalitetskrav og vores forventninger til maksimal kapacitet.

Som CNC-tekniker på vores værksted får du reference til vores værkstedsleder, og du bliver en del af et team af dedikerede og fagligt dygtige kolleger, der består af 11 faglærte og 3 lærlinge.

Dine primære opgaver i stillingen bliver at:

  • CNC dreje og fræse
  • assistere kolleger, der har brug for hjælp
  • deltage i forskellige ad hoc opgaver

Ud over en attraktiv mulighed for at udvikle dine kompetencer i en spændende ordreproducerende virksomhed, tilbyder vi dig generelt ordnede forhold, løn efter kvalifikationer, mulighed for behandling hos fysioterapeut, og hvis du ønsker det, har du også mulighed for at indgå i en attraktiv sundhedsforsikring.  

Hvem er du? Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse som værktøjsmager, industritekniker eller lignende, gerne med CAM-erfaring.

Vi forventer, at du har god indsigt i og et naturligt flair for mekanik og fremstilling, ligesom du sætter en ære i at sikre høj kvalitet i såvel udførelsen af værktøjerne som i dit arbejde generelt.

Derudover er du både fleksibel og energisk, ligesom du har viljen til at arbejde med dine opgaver, indtil de er løst på bedste vis. Du formår at tage ansvar, holde dig selv beskæftiget og hele tiden have øje for, hvor der er behov for din indsats.

Du vil passe godt ind i vores afdeling, hvis du er god til at samarbejde, har en uformel omgangstone og er kendt for at smitte dine omgivelser med dit gode humør.

Det er et krav i stillingen, at du taler og forstår dansk.

 

 

Hvem er vi?

På vores fabrik i Løsning er vi omkring 165 medarbejdere. Vi er kendetegnet ved, at vi er dedikerede og stolte af vores produkter. Vi værdsætter en respektfuld omgangstone og har plads til det gode grin i hverdagen.  

Er du interesseret i stillingen som CNC-tekniker hos Envases i Løsning? Vi ønsker at besætte den ledige stilling hurtigst muligt, så vi læser de indkomne ansøgninger løbende. Vi glæder os derfor til snarest at modtage din skriftlige ansøgning og cv.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at ringe til Værkstedsleder, Robert Hansen på tlf. 2010 1976.

Du kan søge stillingen som ’CNC-tekniker’ ved at gå på www.envases.dk.

 

Vi har oplevet, at mails fra os kan havne i dit spam-filter. Vær opmærksom på det, når du søger hos os.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.