Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Controller

Økonomiske analyser * Rapportering * Driftsøkonomi * Optimering

Jobbet:

Med reference til økonomidirektøren får du et bredt arbejdsområde, der bl.a. omfatter budgettering, budgetopfølgning og rapportering samt udarbejdelse af måneds- og kvartalsregnskaber. Ligeledes får du til opgave at udvikle og vedligeholde en række driftsøkonomiske analyser og modeller inden for økonomistyring og driftsrapportering, og samtidig bliver du naturligt involveret i den løbende rapportering til ledelsen. Du skal således løse en lang række af dine opgaver i et tæt, tværfagligt samarbejde både med økonomidirektøren og virksomhedens øvrige organisation. Analyser, benchmark, før- og efterkalkulationer og generel driftsoptimering – disse indsatsområder bliver den røde tråd i jobbet, og her skal du evne løbende at udfordre både forretningen og organisationen.

Kvalifikationer:

Du er en praktiker, der kan stå på egne ben, og du har minimum et par års praktisk erfaring med lignende opgaver – meget gerne erhvervet i en handels- og/eller logistikvirksomhed. Herudover har du en relevant teoretisk uddannelse som eksempelvis cand.merc eller HD (R).  Som person er du godt begavet, fremsynet og selvstændig. Du er således ikke bange for at skabe dit eget job, og du leverer dine opgaver til tiden og i den rette kvalitet. Du er motiverende og uformel, og samtidig evner du at kombinere gennemslagskraft med særdeles gode samarbejdsevner, der gør dig i stand til at arbejde på tværs af en meget innovativ og forretningsorienteret organisation. Herudover er du perfekt i både mundtlig og skriftlig dansk.

Du tilbydes:

En spændende, personlig og faglig udfordring i en økonomisk solid danskejet virksomhed med høj puls, og hvor vækst og forretnings-udvikling er de bærende elementer i hverdagen. Du vil indgå i et uformelt og professionelt team, hvor beslutnings-hastigheden er høj, og hvor der stilles krav både til dine løsninger og din performance. Til gengæld får du stor indflydelse på din egen hverdag, og du får muligheden for at udvikle både dine personlige og faglige kompetencer i tæt samarbejde med en innovativ og handlingsorienteret ledelse. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles individuelt.

Er dette en udfordring for dig, bedes du maile din ansøgning mærket 01.02.93 til stilling@eandersen.dk. Al henvendelse behandles fortroligt.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her