Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Controller med potentiale til mere søges til Dan Vals A/S i Haderslev

Du deltager i alle aspekter af regnskabs- og økonomifunktionen, herunder controlling og udarbejdelse af anbefalinger til forbedringer af driften. Med reference til den administrerende direktør vil du bidrage til at styrke, videreudvikle og vedligeholde de driftsøkonomiske styringsværktøjer, løbende analysere virksomhedens drift og måltal samt sikre rettidig finansiel afrapportering.  
 
Om jobbet 
Du vil bl.a. komme til at arbejde med statistikker og optimering af rapporteringer på økonomiområdet. Væsentlige opgaver bliver de periodiske regnskaber samt udarbejdelse af og opfølgning på budgetter, forecast og cash flow. Analyser og nøgletal vil også være dit ansvar, og du vil deltage aktivt i opbygning og udvikling af interne procedurer og retningslinjer inden for et bredt spekter. Foruden kreditor-, debitor- og finansbogholderi vil du stå for gageadministration i Danløn samt diverse økonomirelaterede opgaver. 
 
Jobbet indeholder endvidere: 
• Personaleadministration og andre HR-opgaver 
• Måneds- og årsafslutning  
• Ledelses- og bestyrelsesrapportering 
• Administrative ad hoc opgaver 
 
Om dig 
Du har en relevant videregående regnskabsmæssig uddannelse og et par års erfaring. Du har udpræget flair for det regnskabsmæssige håndværk samt for diverse IT-værktøjer. Du har gerne erfaring fra en lignende stilling i en produktionsvirksomhed, og du har interesse for driften.  
Du arbejder med et stort engagement, og du formår at arbejde på såvel det praktiske som det strategiske plan. Dette gør dig i stand til at løse både de konkrete opgaver, men også bidrage aktivt til virksomhedens fortsatte forretningsmæssige udvikling. Derudover forventer vi, at du arbejder selvstændigt og målrettet med dine opgaver og dit ansvarsområde. Du er god til at kommunikere og samarbejde – både internt og eksternt.  
 
Derudover forventer vi, at du:  
• Har et godt kendskab til og erfaring med ERP-systemer (gerne C5) fra produktionsvirksomhed.  
• Er habil bruger af Excel og resten af Office-pakken, og du har flair for anvendelse og optimering af IT-systemer og -processer.  
• Behersker engelsk på højt niveau i skrift og tale. 
 
Vi ser frem til at høre fra dig 
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via søg stillingen nedenfor.  
 
Vi indkalder løbende relevante kandidater, så vi opfordrer interesserede kandidater til at søge snarest muligt, dog senest d. 15. maj 2018. 
 
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen, så har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Rikke Frølund-Bastrup tlf. 3085 1325. 
 
Om Dan Vals A/S 
Dan Vals A/S blev grundlagt i 2010, er i dag specialister inden for profilvalsning og er underleverandør til virksomheder inden for brancheområderne vind, industri, byggeri og transport. Hos Dan Vals A/S er teknologien det gode håndværk, og kvaliteten er i højsædet. Virksomheden leverer altid effektive og fleksible løsninger.  
Virksomheden tæller i alt 38 dygtige, engagerede og erfarne medarbejdere. Et team, som du har mulighed for at blive en del af. Atmosfæren og tonen er imødekommende og humoristisk, og der samarbejdes på tværs af organisationen, som har en flad struktur. 
Du kan læse meget mere på: www.danvals.dk 
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her