Controller søges til AAB Horsens

Vil du gerne med på holdet og blive en del af en moderne boligorganisation, som har til huse i hjertet af Horsens? Har du en regnskabsmæssig baggrund og erfaring med controlleropgaver og all-round økonomiopgaver? Så er det dig, vi søger!

 

Om jobbet
Med reference til afdelingslederen bliver du en del af et team på to økonomimedarbejdere, som sammen har fokus på drift og udvikling af hele økonomipaletten. Dine arbejdsopgaver er alsidige og spænder fra debitrelaterede opgaver til finans- og controllingopgaver og vil primært indbefatte følgende:

  • Optimering og udvikling af interne og eksterne processer omkring økonomifunktionen 
  • Ledelsesrapportering
  • Økonomistyring af renoveringsprojekter og nybyggeri og udarbejdelse af byggeregnskaber 
  • Daglig bogføring
  • Afstemning samt budgetopfølgning
  • Håndtering af flytteopgørelser
  • Håndtering af debitorer
  • Kundekontakt til lejere


Om dig
Du har en regnskabsmæssig baggrund og erfaring med flere af ovenstående opgaver fra en lignende stilling. Du har en indgående forståelse for økonomistyring og er en kompetent IT-bruger i Excel. Har du brancheerfaring, er det en klar fordel men ikke et krav. Som person er du imødekommende, proaktiv og tager ejerskab over dine opgaver. Din strukturerede tilgang hjælper dig til at bevare overblikket, og du er god til at kommunikere med dine omgivelser. Derudover har du en positiv indstilling og motiveres af både at løse rutineopgaver og opgaver af mere kompleks karakter.


AAB tilbyder
En hverdag i en mindre organisation kendetegnet ved et uformelt arbejdsmiljø, et godt kollegaskab og en humoristisk omgangstone på en arbejdsplads, hvor du har mulighed for at sætte dit personlige præg. Du tilbydes gode ansættelsesforhold med løn og pension iht. overenskomst, samt en fælles sundhedsforsikring. 


Vi ser frem til at høre fra dig! 
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via søg stillingen nedenfor. Vi behandler ansøgningerne løbende, og du må derfor gerne sende din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ane Dam Plougmann på telefon +45 30 851 331. 


Om AAB
AAB af 1938 – Horsens er en selvstændig almen boligorganisation, som er beliggende i Horsens Kommune, og som råder over ca. 1.700 boliger til unge, ældre, familier og enlige. Boligorganisationen er kendetegnet ved et højt aktivitetsniveau, og vi bygger og renoverer i disse år for ca. en halv milliard kr.

Ingen skal tjene penge på vores boliger. Husleje skal alene dække udgifterne til ejendommenes drift. Derfor kan vi i dag tilbyde et stort udvalg af kvalitetsboliger med en fantastisk beliggenhed til en lav husleje. Så længe der er behov for flere attraktive boliger til almindelige mennesker i Horsens, ja - så er AAB stadig i udvikling. Nye spændende AAB-byggeprojekter er allerede under opførelse og flere vil i fremtiden se dagens lys.

Du kan læse mere på www.aab-horsens.dk


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.