Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Controller til Økonomisekretariatet (tidsbegrænset stilling) 972078

Aarhus Universitet, Økonomi og Bygninger, søger en faglig dygtig controller til et spændende job i Økonomisekretariatet, som er en del af universitetets centrale økonomifunktion.

Controllerstillingen skal besættes i peioden 1. maj 2018 – 31. december 2019.

Økonomisekretariatet har 19 medarbejdere og er bl.a. ansvarlig for økonomistyringen for det samlede universitet.

Stillingen
Vores nye medarbejder skal arbejde med mange forskellige aspekter af økonomistyring, herunder budget, budgetopfølgning, ressourceallokering, afstemning, dokumentation og andre forskellige typer drifts- og udviklingsopgaver.

Opgaverne løses i et tværgående samarbejde med kolleger på hele universitetet. Vi tilbyder et job i et uhøjtideligt miljø med spændende udfordringer. Der arbejdes både selvstændigt og i teams, og der er rigtig gode muligheder for faglig sparring med engagerede kolleger med erfaring.

Profil
Fagligt forventer vi, at du:

  • har en relevant økonomisk eller samfundsfaglig uddannelse, fx cand. oecon eller cand.merc.
  • er analytisk fokuseret og talstærk med blik for både helheden og detaljen
  • har relevante it-kompetencer på et højt fagligt niveau, herunder evt. erfaring med Access eller andre databaseværktøjer
  • er dygtig skriftligt og mundtligt

Vi vægter disse personlige egenskaber:
  • positiv, serviceorienteret, vedholdende og effektiv
  • proaktiv og en god kommunikator
  • er udpræget ordensmenneske med evne til at skabe struktur på hverdagen og arbejdsopgaverne

Vi ønsker en ny kollega, som er robust og fleksibel og går til opgaverne med engagement og godt humør. De opgaver vi håndterer, er løbende under udvikling. Du skal befinde dig godt på en arbejdsplads, hvor forandringer indgår som en naturlig del af hverdagen.

Spørgsmål
Hvis der er spørgsmål vedrørende stillingen kan de rettes til sekretariatschef Anette Svejstrup på mail anette.svejstrup@au.dk / tlf. 2899 2580 eller til chefkonsulent Morten Vils Sørensen på mail morten.vils@au.dk / tlf. 2381 2854.

Du kan læse mere om Aarhus Universitet, Økonomi og Bygninger på denne hjemmeside: http://medarbejdere.au.dk/administration/administration/

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Alle interesserede opfordres til at søge uafhængigt af personlig baggrund.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 17.

Ansøgningsfrist
Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest: 23.04.2018

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her