Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Cphbusiness søger direktionssekretær

Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy (Cphbusiness) søger en direktionssekretær, der skal styrke vores direktions overordnede ledelsesmæssige funktioner. Stillingen er forankret i afdelingen Økonomi og Organisation, og du vil referere til chefen for afdelingen.

Du kommer til at være en del af en afdeling, der består af ti engagerede kollegaer, som fagligt supplerer og hjælper hinanden.

Du vil indgå i et tæt samarbejde med et mindre team om de opgaver, der er forankret i teamet. Teamet består udover dig af to direktionssekretærer og en sekretær, og du vil få mulighed for at løse en bred vifte af opgaver. Tonen er uformel, og der er højt til loftet.

Dine arbejdsopgaver består primært af ledelsesbetjening af Cphbusiness’ direktion, herunder:

  • At være den primære supportfunktion for uddannelsesdirektør Line Louise Hansen – herunder understøtte mødeforberedelse, mødeopfølgning, koordinering, at besvare interne og eksterne henvendelser og understøtte udvikling af vores uddannelsesområder
  • At bistå uddannelsesdirektøren med sparring og planlægning
  • At betjene og facilitere forskellige udvalg, herunder Lederforum og Områdeforum, og understøtte samarbejdsmøder med organisationens tillidsrepræsentanter
  • At vedligeholde specifikke sider på Cphbusiness’ intranet
  • At udarbejde og håndtere notater og beslutningsoplæg
  • At varetage direktionens interne og eksterne kommunikation på tværs af organisationen og med eksterne samarbejdspartnere som fx Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Kvalifikationer

Du er generalist med en relevant akademisk uddannelse.

Du har desuden:

  • Erfaring med ledelsesbetjening
  • Viden om og interesse for uddannelsespolitiske dagsordener
  • Erfaring med at navigere i komplekse miljøer, hvor flere parters interesser skal tilgodeses, og du befinder dig godt i krydsfeltet mellem det politiske og det faglige niveau
  • En god organisationsforståelse
  • En selvstændig, analytisk og struktureret arbejdsform med fokus på fremdrift i de opgaver, som du har ansvaret for
  • Mod på, at få et stort ansvar, som du trives med i et til tider hektisk miljø
  • Interesse og kompetencer inden for processtyring på taktisk og strategisk niveau
  • Gode samarbejds- og koordineringsevner og er altid et skridt foran
  • Sans for detaljen og kan bevare overblikket i hektiske situationer
  • Forståelse for håndtering af fortrolige oplysninger
  • Stærke skriftlige kommunikationskompetencer på dansk og engelsk
  • Udvidet kendskab til Microsoft Office-pakken – herunder særligt PowerPoint, Excel og Word.
Det er vigtigt, at du er selvkørende og proaktiv. En del af din hverdag vil bestå i at løse opgaver med kort varsel i samarbejde med uddannelsesdirektøren. Det er en fordel, hvis du har erfaring med faglige og administrative arbejdsopgaver inden for uddannelsesområdet eller fra en politisk styret organisation som fx et ministerium.


Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Cphbusiness er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.


Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Økonomi og Organisation Stine Hougård Nielsen på e-mail: shn@cphbusiness.dk eller på telefon: 36 15 46 04.

Sådan søger du

Vi vil bede dig søge jobbet via nedenstående link.

Ansøgningsfristen er den 7. maj 2021.

Ansættelsessamtaler vil foregå virtuelt umiddelbart efter fristen.

Tiltrædelse hurtigst muligt.



Cphbusiness er landets største erhvervsakademi med en bred vifte af danske og internationale videregående uddannelser op til bachelor- og diplomniveau. Vi er både en uddannelsesvirksomhed og en ny innovationskraft for ikke mindst små og mellemstore virksomheder. Vi er en statslig, selvejende institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet. Aktuelt har vi ca. 7.200 studerende og godt 430 medarbejdere og er i fortsat vækst. Vi har afdelinger i København, Lyngby og Hillerød og aktiviteter på Bornholm.

________________________________________

Copenhagen Business Academy, Landemærket 11, 1119 København K. Telefon: 36 15 45 00.




Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.