Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

CRM-udvikler

Aarhus Universitet ønsker at styrke sin anvendelse af CRM som et middel til at styrke samarbejdet med det private erhvervsliv og de offentlige institutioner i Danmark. Universitetet har derfor søsat et strategisk digitaliseringsprojekt, der skal professionalisere brugen af vores CRM.

Om stillingen
Vi søger nu en medarbejder i AU IT (universitetets centrale IT-afdeling), der kan hjælpe med den tekniske implementering af vores Microsoft Dynamics CRM/xRM.?Du kommer til at arbejde tæt sammen med Aarhus Universitets afdeling for Erhverv og Innovation og vil i dialog med andre forretningsenheder på universitetet, analysere, dokumentere og implementere løsninger og integrationer. Din rolle vil i høj grad være at gennemføre den tekniske implementering og i mindre grad at forestå den forretningsmæssige analyse.

Du bliver organisatorisk tilknyttet udviklingsteamet i universitetets centrale IT-afdeling, men vil i det daglige fungere i et virtuelt produktteam, der varetager alle opgaver relateret til vores CRM/xRM.

Hvem er du?
Vi søger en udvikler, der har et solidt kendskab til:

  • Konfiguration af custom entities, workflows og forms
  • xRMs datamodel
  • Generelle extension muligheder i xRM
  • Konfiguration og opsætning af miljøer
  • Deployment og drift af solutions
  • Integration med omgivende systemer baseret på xRMs CDS
  • Høj grad af selvstændighed og initiativrigdom

Det vil være en fordel, hvis du:
  • Har godt kendskab til andre produkter i Dynamics porteføljen (særligt Power Apps og Power Automate)
  • Har erfaring med udvikling af services i .Net core
  • Har let ved at tilegne dig ny viden
  • Har kendskab til udvikling af løsninger til uddannelsessektoren

Hvad kan vi tilbyde dig??
  • Du bliver en del af en stor IT-afdeling, der ønsker at skabe de bedste digitale rammer for universitetets medarbejdere og studerende
  • En høj grad af selvstyre i et tæt team?
  • Et fagligt skarpt og inspirerende miljø med fokus på værdiskabelse for organisationen og professionelt håndværk?
  • Et udfordrende job med høj teknisk og organisatorisk kompleksitet ?
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling, herunder deltagelse i CRM UG (Danmark)
  • Mulighed for at præge Aarhus Universitets xRM sammen med dygtige kolleger
  • Fleksible arbejdsforhold med respekt for balancen mellem fritids- og arbejdsliv herunder fleksibel arbejdstid og betalt frokost?
  • Et afslappet miljø med en uformel omgangstone, hvor vi interesserer os for hinanden og husker at grine sammen
  • Vi lægger vægt på at give hinanden kvalificeret sparring?

Om AU IT?
AU IT er Aarhus Universitets fælles IT-afdeling. Det er vores mål at være betroet samarbejdspartner for hele universitetet og at levere sikre, gode og sammenhængende brugeroplevelser og sikker adgang til valide data. Vi leverer via Cloud. AU IT har i dag ca. 140 medarbejdere fordelt på fem enheder.

Læs mere om AU IT?her.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation (Akademikere i Staten eller Prosa/STAT afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund) med mulighed for forhandling af individuelle kvalifikationstillæg.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.000 medarbejdere med en årlig omsætning på 6,6 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Frist: 18. januar 2021

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.