Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

CSR-konsulenter til Københavns Kommunes indsats mod social dumping til CSR og Indkøbsjura

Vil du være med til at bekæmpe social dumping i København? Brænder du for at fremme ordentlige forhold for bygningsarbejdere, rengøringsassistenter, pædagoger og andre, der udfører opgaver for Københavns Kommune? Kan du både færdes på byggepladser og kontorer? Så er du måske vores nye kollega i CSR og Indkøbsjura.

Københavns Kommune arbejder målrettet med at sikre fair arbejdsforhold og lige konkurrencevilkår blandt alle kommunens leverandører. Derfor stiller Københavns Kommune krav om, at leverandører (og underleverandører) tilbyder sine ansatte ordentlige løn- og ansættelsesvilkår og bidrager til uddannelse af elever og lærlinge i erhvervsuddannelsessystemet.

For at sikre at kravene også virker i praksis, har Københavns Kommune sit eget indsatsteam, som kontrollerer løn og ansættelsesvilkår for alle, der udfører arbejde for os, uanset om de bygger en skole, gør rent på et bibliotek eller flytter møbler for kommunens forvaltninger.

CSR-teamet samarbejder desuden tæt med kommunens syv forvaltninger og yder støtte og operationel rådgivning om CSR-området til blandt andet udbudsjurister, kontraktansvarlige, byggeledere m.fl.  

Om jobbet

Som ny CSR-konsulent vil du blandt andet

  • gennemføre kontroller og dialogbesøg hos kommunens leverandører
  • gennemføre mæglingsmøder og søge løsninger i overtrædelsessager
  • vurdere om løn- og ansættelsesvilkår i en given sag svarer til niveauet i den relevante referenceoverenskomst
  • bistå kollegaer og leverandører med rådgivning om indsatsen
  • udarbejde analyser af arbejdsmarkedsforhold og udviklingstendenser i risikobrancher 
  • planlægge og gennemføre kampagneaktiviteter
  • udarbejde og vedligeholde skriftlige materialer og vejledninger 

Om dig
Du er positiv, selvstændig og har et ønske om at bidrage til en ordentlig løn og arbejdsvilkår i København. 

Vi forestiller os, at du

  • har et solidt kendskab til, og interesse for, arbejdsmarkedsforhold, og du er i stand til at sætte denne viden i spil i relation til CSR-teamets opgaveløsning
  • har en analytisk tilgang til opgaveløsning og er strategisk tænkende
  • er udadvendt og kan skabe gode relationer til kollegaer og samarbejdspartnere
  • forstår at agere i en kompleks politisk organisation og i et arbejde med mange interessenter og samarbejdspartnere
  • har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, der kan understøtte opgaveløsningen i CSR-teamet. F.eks. i form af samfundsvidenskabelig uddannelse på kandidatniveau, eller måske en håndværksmæssig uddannelse i kombination med erfaring eller efteruddannelse relateret til arbejdsmarkedsforhold
  • er en god kollega med gåpåmod og humor

Det er et plus, hvis du

  • har kendskab til byggebranchen
  • har erfaring med skriftlig og mundtlig kommunikation
  • har arbejdet med hjemmesider eller IT-systemer
  • er en haj til Excel

Vi tilbyder

  • en lille afdeling, der tror på, at sammenhold er et vinderhold
  • et sted, hvor du får faglige og personlige udfordringer
  • et meningsfuldt og afvekslende arbejde, hvor du både får din gang på byggepladser og Københavns Rådhus
  • et rart arbejdsmiljø og god mulighed for at balancere arbejds- og privatliv

Tiltrædelse september 2020 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn.

Stillingen er på 37 timer inkl. en halv times frokost og flekstidsordning. Vi prioriterer din faglige og personlige udvikling, så du har de bedste forudsætninger for at være en succes i din opgaveløsning.

Yderligere information
Stillingen er placeret i CSR-enheden, der har til opgave at udvikle og drive kommunens indsats mod social dumping.

CSR-enheden er organisatorisk indplaceret i Københavns Ejendomme og Indkøb, der er en del af Økonomiforvaltningen. Vi har til huse i et moderne kontormiljø på Borups Allé.

Der kan være perioder, hvor vi har travlt, men vi tilstræber generelt en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden, og vi har mange gode tiltag for at sikre et rart og hyggeligt arbejdsmiljø.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte chef for CSR og Indkøbsjura David Salomonsen på 2496 4530.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eksamensbevis. 

Søg via nedenstående link senest fredag den 3. juli 2020
Vi forventer at holde samtaler i uge 28-29.

Københavns Ejendomme og Indkøb
Københavns Ejendomme og Indkøb har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje og for, at vi køber effektivt ind i kommunen. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Ligesom vi understøtter kommunens samlede indkøb på ca. 6,5 mia. kr. årligt. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold og en professionel indkøbsorganisering frigør vi ressourcer til, at vores 45.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.