Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

CSU Holbæk søger 1 lærer til STU

CSU Holbæk søger pr.1. april 2018 eller snarest muligt en lærer til Maks-gruppen.

CSU Holbæk tilbyder bla. den 3-årige ungdomsuddannelse - STU, som henvender sig til unge med særlige behov. De 80 unge, som pt. er tilknyttet skolen, kendetegnes ved at være, fysisk og psykisk udviklingshæmmede, unge med generelle indlæringsvanskeligheder samt med psykiatriske diagnoser. Eleverne er præget af sammensatte vanskeligheder – det kan både være kognitive, fysiske, psykiske og sociale vanskeligheder.

Eleverne kendetegnes ved bla. at være udviklingshæmmede, svært handicappede og med kommunikative vanskeligheder. Undervisningen foregår i meget små grupper eller en til en. Der arbejdes ud fra individuelle undervisningsplaner med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og ønsker. Den daglige undervisning skal bidrage til at styrke eleverne i forhold til kommunikation, fysisk træning og ADL.

Undervisningen i Maks henvender sig til elever, der har behov for store individuelle hensyn i forhold til det pædagogiske og det fysiske miljø. Du vil få fast tilknytning til et tværfagligt undervisningsteam og få opgaver som kontaktlærer, du skal udarbejde individuelle undervisningsplaner samt koordinere og afvikle møder i tæt samarbejde med elever, forældre og eventuelle bosteder.

Vi søger en person med:

  • læreruddannelse og gerne med erfaring fra specialundervisning
  • erfaring med kommunikationsundervisning og struktureret undervisning
  • lyst og evner til afvikling af individuelle undervisningsforløb
  • mod på at stå for teamkoordinering
  • samt gode muligheder for kurser og videreuddannelse
Ansættelse i henhold til gældende overenskomst og 37 timer.

Ansøgningsfristen er onsdag den 14. marts 2018 og samtalerne forventes afholdt tirsdag den 20. marts 2018.

Ansøgningen skal indeholde relevante eksamensbeviser og udtalelser mv.

Kontakt leder Peer Sjørslev tlf. 72 36 40 36 eller Lotte Olsen tlf. 72 36 40 35 for yderligere oplysninger og evt. besøg. Besøg også skolens hjemmeside på www.csu-holbaek.dk
 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her