Customer Service Manager til online support team

Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Vi er virksomhedens ansigt udadtil

Hos BoligPortal hjælper vi udlejere og boligsøgende med at finde hinanden. Kundeservice er et vigtigt parameter i den værdi vi leverer til vores brugere. Teamet er ansigtet udadtil i den daglige support til boligsøgende, private og professionelle udlejere, og samtidig leverer vi vigtig insight videre til kollegerne i produkt-, udviklings- og marketingafdelingerne, ligesom vi har et tæt samarbejde med salgsteamet vedrørende vores kunder blandt Danmarks største udlejningsvirksomheder.

Du bliver en del af den største afdeling i virksomheden

Kundeserviceteamet er også den største afdeling i virksomheden, bestående af seks fuldtidsansatte samt 15 studerende på videregående uddannelse, som varetager alt fra daglig support, rådgivning og opsalg på mail, telefon og messenger til vores danske og svenske marked til teknisk support, annonceimport og B2B onboarding og rådgiving til de professionelle udlejere.

Som mellemleder bliver du også en del af lederteamet

Vi søger pt. en mellemleder med personaleansvar for de 12 studerende som arbejder med den direkte kundekontakt for det danske marked. Du vil indgå i teamet af fastansatte med forskellige fagligheder og selv spille en aktiv rolle i strukturen af de daglige opgaver, have ansvar for vidensdeling i teamet, den gode kundedialog med fokus på service og salg samt rapportering af teamets resultater ift. afdelingens nøgletal. Du vil samtidig indgå i lederteamet bestående af den øverste ledelse samt mellemledere på tværs af virksomheden og dermed være del af et tæt strategisk samarbejde.

Sådan får du succes hos os

Du har selv erfaring med direkte kundekontakt, rådgivning og opsalg fra et job i et online kundeserviceteam, formentlig gennem et par år inden du har fået formelt eller uformelt ledelsesansvar for et team af kolleger. Du kender dermed hverdagen i et front office team og er vant til at arbejde med teamets trivsel og performance via planlægning, støtte og opfølgning. En formel lederuddannelse eller -træning er ikke et krav, men vi forventer at du behersker både den empatiske og samarbejdssøgende teamledelse samt den mere strukturerede målsætning og eksekvering ud fra afdelingen og organisationens mål.

Derudover har du:

  • Stærke kommunikative evner på tale og skrift
  • Erfaring med salgs- og servicedialog og -teknikker
  • Evnen til at bevare overblikket i en hverdag præget af detaljefokus
  • Gode samarbejdsevner, også på tværs af fagligheder
  • Højt personligt drive
  • Viljen til at gå forrest
  • Hørt tidligere kolleger beskrive dig som empatisk og tillidsskabende

Vi er et Great Place to Work

BoligPortal er Danmarks ældste og største lejeboligportal, som har eksisteret i mere end 20 år. Vi er mere end 50 ansatte, som hver dag arbejder dedikeret på at vedligeholde og udvikle det bedste produkt til vores brugere. Vi bor i topmoderne kontorfaciliteter på Katrinebjerg. BoligPortal er "Great Place To Work" certificeret, senest i 2020. Vi har et godt sammenhold, der bunder i gensidig respekt, faglig stolthed, samarbejde og fleksibilitet. Der er ikke langt fra ”øverst” til ”nederst” eller fra ”nyeste” til ”ældst”.

Ansøgning

Er du vores nye kollega, så send din motiverede ansøgning samt cv og evt. reference/udtalelse til Chief Customer Officer Malou Lassen senest 10. august. Samtaler afholdes midt/sidst i august og forventet opstart ca. 1. oktober.

Om vores rekrutteringsproces

Vi tager rekruttering seriøst og ønsker en god, fair og objektiv rekrutteringsproces. Derfor vil du som ansøger til en stilling hos os altid få et svar, uanset om du går videre i rekrutteringsprocessen eller ej.  Ingen rekrutteringsforløb er ens, men vi bruger som udgangspunkt altid en caseopgave, personlighedstest og en IQ test i løbet af processen. Det gør vi fordi vi tror på, at det giver et mere dybdegående og nuanceret billede af, om vi er et godt match.

Se mere på vores ansøgersite: https://boligportal.ofir.com

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.

Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.