Cykelekspert til webshop

 

Har du erfaring som cykelmekaniker og styr på alt det cykeltekniske? Og bliver du i godt humør, når du kan hjælpe nogen med at finde netop den reservedel, de ikke selv vidste, de manglede?

Som cykelekspert hos Cykelgear bruger du hver dag din viden om cykler og reservedele til at svare på tekniske spørgsmål fra både kolleger og kunder.

Danmarks førende webshop for cykler, reservedele og tilbehør

Der er fart over feltet hos Cykelgear, hvor der årligt sendes over 300.000 pakker ud til glade kunder i Danmark, Sverige og resten af Europa via vores danske og svenske webshops samt en engelsksproget international webshop.

Èn af grundene til, at det går så stærkt, er, at vi kan hjælpe kunderne på et højt teknisk niveau. Og det er netop det, du skal hjælpe os med.

Svar på de tekniske spørgsmål, og find frem til de rigtige produkter  

Du bliver en del af vores kundecenter, hvor vi hver uge hjælper hundredvis af kunder med svar på deres spørgsmål vedrørende cykler, reservedele og tilbehør. På kontoret i Terndrup kommer du til at sidde sammen med 6 dygtige kolleger, som svarer på henvendelser via telefon, mail og chatten.

”Vores fælles mål er at give vores kunder den bedste oplevelse. Det gælder både, når vi rådgiver før et køb og efter købet, hvis der er reklamationer eller spørgsmål til fx levering,” forklarer Rasmus Andersen, som er kundeserviceansvarlig.  

Du arbejder 37 timer om ugen med vagter i tidsrummet 8.00 til 18.00, og du kan forvente enkelte weekendvagter ca. hver 4.-5. uge.

Velkommen til en dynamisk hverdag
Hver dag snakker vi med mange typer kunder: fra fru Jensen, som skal have hjælp til at finde et dæk til en 20 år gammel cykel, til den unge cykelentusiast, som skal høre, om vi har en helt specifik reservedel. Derfor skal du trives med at snakke med mange forskellige mennesker – og møde dem, hvor de er.

”På grund af din erfaring får du de spørgsmål, som ligger i den tungere ende af den tekniske skala. Men du skal samtidig kunne hoppe på telefonen og guide kunderne i at finde rundt på hjemmesiden, hvis det er den hjælp, de har brug for,” uddyber Rasmus.

Mød dine nye kolleger

I Cykelgear er vi ca. 40 kolleger, som sammen arbejder for at være de bedste i cykelbranchen. Med base i Terndrup, mellem Aalborg og Randers, råder vi over 800 m2 butik og 15.000 m2 flotte nye kontorer samt lager. Hos os bliver alle hørt – så får du en god ide, er det afsted.

 

”Det er lidt danmarksmesterskaberne i webshop hver dag. Vi vil være de bedste til at give den gode kundeoplevelse – og derfor hjælper vi hinanden, så vi kan holde det faglige niveau højt,” Rasmus.

Stor erfaring med cykler – og lyst til at dele
Du er vores nye kollega, hvis du teknisk og praktisk ved en masse om cykler og har lyst til at bruge den viden i et job, hvor de oliefedtede kæder bliver skiftet ud med tastatur og headset.

Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har erfaring med kundeservice, men du kan snakke med høj som lav – og du bliver selv glad, når kunderne går fra jeres snak med et smil på læben.

  • Du er uddannet cykelmekaniker eller har flere års erfaring fra et cykelværksted eller en cykelbutik.
  • Du kan svare på henvendelser både over telefonen og på mail.
  • Du kan god lidt at hjælpe andre og vil gerne bruge din erfaring og viden hver dag.
  • Det er et plus, hvis du har erfaring med webbaserede systemer til behandling af kundehenvendelser og ordrer – ellers skal vi nok lære dig op.

 

 

Du søger jobbet ved at sende din ansøgning og dit CV allerede i dag og senest d. 10. august 2020 via nedenstående link. Tiltrædelse er hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat. 

 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.