Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Da en af vores dygtige pædagoger snart går på pension, leder vi nu efter den helt rigtige pædagog til vuggestuebørnene - er det dig?

Vi leder efter dig, som brænder for arbejdet med vuggestuebørn og som tør, kan og vil udfordre dig selv og dine kollegaer i arbejdet med den vigtigste kerneopgave: udvikling af sociale, fysisk og psykisk stærke børn, som aldrig glemmer børnehusene og pædagogerne, som brændte for at give børnene en spændende og udfordrende hverdag.

Du er:

  • uddannet på et pædagogseminarium
  • enig i, at vuggestuepraksis finder sted nede på gulvet, hvor du er i øjenhøjde med børnene og har viden om 0-3 års barnets udvikling.
  • empatisk, engageret, udadvendt, imødekommende og tager altid den professionelle kasket på, når du træder ind af døren i Louisegården.
  • handlekraftig, kan tage teten og er ikke bange for at markere dig samt synliggøre dig blandt børn, forældre og personale rent fagligt.
  • robust, engageret og kan arbejde selvstændigt samt i tæt samarbejde med teamkollegaer og ledelse.
  • struktureret og forstår værdien af pædagogisk planlægning i et trygt og lærende udviklingsmiljø.
  • bevidst om vigtigheden af den sproglige indsats, og vil implementere dialogisk læsning som en naturlig del af hverdagen.
  • visionær, ambitiøs og har fokus på at udvikle praksismetoder og kvalitet i det pædagogiske arbejde, og er i stand til skriftligt at understøtte denne ambition.
  • Reflekterende, indstillet på at arbejde målstyret med kontinuerlig fokus på effektopnåelse, og deraf evaluering af indsatserne.
  • Er IT kyndig på brugerniveau

 

Vi arbejder i teams, bestående af to stuer, hvilket betyder et tæt samarbejde børn og personale imellem. Vi arbejder ud fra faste rutiner i dagligdagen, herunder aktivitetsplan, for at skabe genkendelighed og tryghed for børnene.

I vores arbejde lægger vi stor vægt på den inkluderende praksis og i aktiviteterne er vi opdelt i mindre børnefællesskaber for at sikre, at der bliver stillet alderssvarede krav til det enkelte barn med nærmeste udviklingszone for øje. I Louisegården arbejder vi med metoden Marte Meo, som et integreret pædagogisk redskab i vores daglige praksis.

Vi insisterer på rummelighed og anerkendelse i forhold til både børn og voksne. Vi mener, at humor og en positiv indgangsvinkel til jobbet, skaber gode, sunde og konstruktive rammer og relationer.

Har stillingen vakt din interesse, så send venligst din ansøgning vedlagt uddannelsespapirer til:

louisegaarden@diakonissen.dk senest d. 13. februar 2017 kl. 10:00.

 

For yderligere information kan du kigge forbi vores hjemmeside på

www.louisegaarden-frb.dk.


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her