Dækmontør/udekørende montør til Euromaster Randers
Vi er på jagt efter endnu én kollega til vores center i Randers. Vi søger en dækmontør, der lægger vægt på god kundeservice af høj kvalitet.
På centret i Randers får du en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og højt til loftet og fagligt stærke kolleger, som alle arbejder hårdt med blik for vores tre værdier: ærlighed, kundepleje og ekspertise.
Jobbet omfatter dækservice i alle kategorier inklusive kørsel med servicevogn og døgnservice.
Vi har en uformel og glad omgangstone i vores team, hvor vi behandler hinanden med respekt. Der er altid plads til spørgsmål og sparring, og vi lægger stor vægt på vores gode sammenhold.
Lidt om dig:
- IT kundskaber på brugerniveau
- Erfaring med dæk en fordel, men ikke en nødvendighed
- Du trives med et arbejde, hvor du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag.
- Du er fleksibel. I perioder kan der forekomme overarbejde, og der kan opstå behov for at veksle mellem andre centre.
- Du er klar til at tage ansvar og gå forrest.
- Gyldigt kørekort B er et krav og gerne BE + truckcertifikat
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte vores Centerleder, Christian Sommer på 20462343 eller cl.randers @euromaster.com. Vi indkalder løbende til samtale og lukker annoncen, når vi har fundet vores nye kollega. Du starter efter aftale - gerne hurtigst muligt.
Lidt om os
Hos Euromaster har vi fokus på din faglige udvikling og videreuddannelse, vi følger Industriens overenskomst og tilbyder pension, feriefridage og fritvalgs-ordning jf. denne. Herudover tilbyder vi en sundhedsforsikring og en fælles bonusordning. Hos Euromaster bliver du en del af en Michelinejet virksomhed med mange muligheder internt i koncernen.
Vi glæder os meget til at høre fra dig!