Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Daginstitutionen Galaksen søger ny pædagogisk leder fra 1. november 2020 - Genopslag

Vores kære leder kollega har efter mange år i Galaksen valgt at gå på pension, derfor søger vi fra 1. november 2020 eller snarest muligt en ny ledelses kollega.

Galaksen ligger på Nørremarken i Vejle, i et område med stor etnisk diversitet og familier med behov for særlig støtte. Området består af et stort og stadig voksende nybyggerområde, et ældre meget attraktivt villa kvarter, samt et større almen bolig område.

Vi er en integreret daginstitution med pt. 215 børn, 85 vuggestuebørn og 130 børnehavebørn fordelt på to 0-4 års huse og et storbørns hus. Selv om vi er en forholdsvis stor institution, oplever børn og voksne, at der er trygge og nære fællesskaber i hver af de små afdelinger.

Vi har et godt lokalt samarbejde med skolerne, og de andre daginstitutioner i området og vi har en stærk og engageret forældrebestyrelse.

Vi er pt. 72 medarbejdere som er organiseret i 6 teams i de forskellige huse, men som samarbejder på tværs, for at skabe pædagogisk udvikling og sikre de gode overgange.
Derudover har vi et internt ressourceteam bestående af sprogansvarlige, AKT-pædagoger, støttepædagog og kommende familieterapeuter.

Vi arbejder for et arbejdsmiljø, hvor medindflydelse og medansvar har høj prioritet.
Vi har en klar overordnet fælles struktur i Galaksen, som er med til at sikre gode rammer for høj kvalitet i arbejdet med børn. 
I Galaksen er vi udviklingsorienterede og anvender data, til at måle, om vi lykkedes med at udvikle børnenes trivsel og læring.

Som pædagogisk leder i Galaksen kan du forvente et job med stor frihed og et stort ansvar for opgaverne, hvor du samtidig indgår i et meget engageret, dynamisk og nytænkende ledelsesteam, præget af tillid, fællesskab og opbakning.

Du vil ligeledes få mulighed for at bidrage til en spændende og nytænkende udviklingsproces, samt videreudvikling af et stærkt fælles pædagogisk fundament med afsæt i ny styrket læreplan.

Vi søger:
• At du i samarbejde med ledelsesteamet, sætter retning, går foran og leder udviklingen af en fælles stærk pædagogisk praksis.
• At du har viden og erfaring med implementering og udarbejdelse af den ny styrket læreplan.
• At du trives med at være tæt på praksis.
• At du er faglig velformuleret og skriftlig stærk i forhold til arbejdet med strategiske pædagogiske målsætninger. 
• At du er en loyal team-player i forhold til den fælles retning, vi som ledelses-team og daginstitution stræber mod.
• At du har stærke samarbejdsevner, der bidrager til at spille børn, forældre, medarbejdere, kollegaer og samarbejdspartnere gode.
• At du har en stærk faglig viden af 0-6 års området, samt at du løbende holder dig opdateret på den seneste forskning.
• At du kan skabe overblik og klarhed over opgaver, roller og forventninger i en travl hverdag.
• Har overblik og interesse for driftsledelse.

Vi forventer at du:
• Har ledelseserfaring.
• Har en pædagogisk uddannelse.
• Har en lederuddannelse / efteruddannelse.
 
Galaksen er en arena for dannelse, udvikling og læring. Du kan læse mere om os på www.galaksen.vejle.dk

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Institutionsleder Karin B. Jensen, tlf. 24 48 58 54 eller Pædagogisk Leder Martin Esbjerg, tlf. 21 62 34 64.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 18. oktober 2020.
Ansættelsessamtaler afholdes 27. oktober og evt. 2. runde 30. oktober 2020.

Profilanalyse
Vi benytter personprofilanalyse og eventuelt cases i forbindelse med ansættelsen. 

Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
 
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


 

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.