Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Daginstitutionsleder til Valhalla

Spændende lederstilling i daginstitution i Vinding (Vejle)

Om jobbet
Vores leder har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny leder, der kan gå forrest i at videreudvikle vores læringsmiljøer og faglighed, samt sikre arbejdsglæde i vores institution.

Valhalla består af to huse, der ligger lige ved siden af hinanden i Vinding – en forstad til Vejle med rigtig mange parcelhuse og børnefamilier.

I Vejle Kommune har institutionsledere en høj grad af ansvar og kompetence og derfor også stort råderum. Vi lægger vægt på et godt ledelsesteam og arbejder bevidst med lederudvikling.

Vi forventer af dig
• Du har fokus på at skabe størst mulig trivsel og læring for børn og skabe arbejdsglæde og faglig udvikling for medarbejdere
• Du sætter en retning, tør tænke nyt, går foran - samtidig med at du gør tingene færdig
• Du arbejder struktureret, strategisk, er vedholdende og skaber resultater
• Du er praksisnær og prioriterer at være på fornavn med alle børn
• Du bringer medarbejdernes kompetencer i spil gennem tillid, inddragelse og anerkendelse
• Du er en god kommunikator og vægter både at være lyttende samt gå i dialog. Du har forståelse for at samarbejde med familier i et stærkt lokalsamfund.
• Du ser en ressource i de lokale samarbejdspartnere, og i fællesskab med dem har fokus på udvikling af det gode børneliv i lokalområdet
• Du kan stå i spidsen for et stærkt lederteam ved at spille andre gode, skabe følgeskab og uddelegere opgaver
• Du har flair for og kan tage ansvar for den administrative og økonomiske ledelse
• Du har relevant pædagogisk uddannelse og ledelseserfaring
• Du bidrager med godt humør og en positiv indstilling

Vi tilbyder dig
• Et spændende og udfordrende lederjob i en dejlig institution med skønne børn
• Et nyetableret lederteam med en pædagogisk leder og en afdelingsleder, der begge refererer til dig
• Ledelse af en engageret personalegruppe, der fortsat gerne vil faglig udvikling
• Et hus med en veludviklet feedback kultur, hvor dialog værdsættes
• En personalegrupper, der arbejder meget struktureret og målrettet
• Samarbejde med en engageret forældregruppe
• At blive en vigtig del af et stærkt lokalområde i Vinding/Mølholm
• At blive en del af Vejle Kommunes samlede ledergruppe og ledelsesudvikling på Dagtilbudsområdet

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomst med BUPL, forhåndsaftalen og regler om lokal løndannelse.

Om os
Valhalla er en integreret institution med ca. 45 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn. I det ene hus (Midgård) er der tre vuggestuegrupper og to mellemgrupper. I mellemgruppen er de ældste vuggestuebørn og de yngste børnehavebørn. I det andet hus (Udgård), er de ældste børnehavebørn. De to huse ligger lige ved siden af hinanden centralt placeret i Vindinggård Centeret tæt på skoven.  I Valhalla prioriteres leg og udeliv højt. Der arbejdes desuden meget fokuseret med barnets sproglige udvikling.

Flere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås hos dagtilbudschef Rune Asmund Sørensen på 76 81 50 38.
Besøg i Valhalla kan arrangeres ved at kontakte pædagogisk leder Mette Fonnesbæk på 24 20 23 88 eller mail mehfo@vejle.dk.

Der er udarbejdet en generel stillingsbeskrivelse samt et ledelsesgrundlag for daginstitutionsledere i Vejle kommune. Disse kan rekvireres ved at sende en mail til linsn@vejle.dk

Link til egen hjemmeside:
Du kan læse mere om os på  www.valhalla.vejle.dk og generelt om dagtilbudsområdet via www.vejle.dk.   

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 11. november. Der er samtaler 16. og 24. november om eftermiddagen.

Profilanalyse
Vi benytter DISC-profiler og cases i forbindelse med ansættelsen. 

Børneattest
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest. 

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.