Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Daglig leder

Har du lyst til personaleledelse og en afvekslende arbejdsdag med mange spændende udfordringer i samspil med den øvrige ledelse? 
 
Kan du i samarbejde med medarbejdere, beboere, pårørende og samarbejdspartnere skabe en meningsfuld hverdag med gode oplevelser, hvor tryghed, respekt og nærvær er nøglebegreber? 
 
Vi søger en daglig leder til 2 boenheder på Plejecenter Tandsbjerg. Stillingen er på 37 timer og er ledig fra 1. marts 2018. 
 
Der er 12 beboere og ca. 12 medarbejdere i hver boenhed. Der arbejdes ud fra principperne i Leve-bomiljø. Sammen med medarbejderne skal du, som daglig leder tilrettelægge omsorgen og plejen til 12 beboere i boenheden, så beboerne oplever at være respekterede og kan føle sig trygge. Vi har fokus på rehabilitering, hvor det er vigtigt, at du som daglig leder støtter op. Vi er i gang med implementering af indsatsområder under ”I sikre hænder”. Tryksårspakken er helt udrullet. Vi er lige nu i gang med at implementere medicinpakken og har planlagt implementering af infektions- og faldpakken. Disse pakker sikrer høj kvalitet i plejen af vores beboere. 
 
Beboere, pårørende, medarbejdere og kolleger skal opleve, at du er nærværende i samarbejdet. Du skal fremme teamwork i den enkelte plejegruppe.  
 
Medarbejderstaben består af 1 plejecenterleder, 2 daglige ledere, teknisk service, sygeplejersker, administrativ medarbejder, planlægger, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter (hvoraf 2 er praktikvejledere og varetager uddannelsen af elever), ernæringsassistenter og husassistenter. 
 
Vi søger en daglig leder, der: 
  • Er uddannet sygeplejerske 
  • Har ledererfaring 
  • Evt. har lederuddannelse svarende til akademi- eller diplomniveau 
  • Er imødekommende og nærværende 
  • Er loyal, stabil, ærlig og troværdig 
  • Omstillingsparat og fleksibel 
  • Kan have mange bolde i luften 
  • Er positiv og har humor 
Det betyder, at du som leder er: 
  • Fagligt og ledelsesmæssigt velkvalificeret og kan arbejde på flere niveauer – både med helheder og detaljer 
  • Sikrer opfølgning, udviser handlekraft og fremstår tydelig både mundtligt og skriftligt 
  • Vil udvise personaleledelse baseret på dialog, engagement, samarbejde, anerkendelse, medinddragelse og medindflydelse 
  • Vil sikre, at beboernes hjælp matcher det politisk vedtagne serviceniveau 
  • Udviser en ihærdig arbejdsindsats og er i stand til at vise vejen 
  • Påtager dig et ledelsesmæssigt ansvar ift. eget arbejde samt plejecentrets drift 
  • Arbejder problemløsende – udviklingsorienteret og vil være en del af et lederteam 
  • Udviser ansvar ift. sikker drift og sætter rammer 
  • Udviser synlighed og formår at etablere gode relationer 
  • Har flair for brugen af IT-systemer 
Vi tilbyder: 
  • En gruppe medarbejdere, der er fagligt kompetente og motiverede 
  • Et engageret, ansvarsbevidst og sparringsparat lederteam 
  • En arbejdsplads, hvor beslutningskompetencen er lagt ud, så langt som den kan bære 
  • En stilling hvor der er rig mulighed for personlig og faglig udvikling 
  • En arbejdsplads hvor arbejdsmiljø, humor og trivsel vægtes meget højt 
  • Onboarding-forløb for nye ledere 
Ansættelsesforhold 
Løn i henhold til aftale mellem den faglige organisation og Sønderborg Kommune. 
 
Du kan få yderligere oplysninger, herunder en funktionsbeskrivelse ved henvendelse til daglig leder May-Brit Moberg, tlf. 88 72 67 87 eller e-mail: mymo@sonderborg.dk  
 
Ansøgning og uddannelsesbevis og evt. udtalelser skal sendes online senest den 22. januar 2018. Samtaler forventes afholdt den 29. januar 2018. Forud for ansættelsessamtalen skal du gennemføre en Garuda ledelsesprofil. 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her