Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Daglig leder søges til Specialområde Autisme afd. Højskolebakken - Skals

Har du en bachelor inden for det sociale, pædagogiske eller sundhedsfaglige område?
Har du erfaring som mellemleder? Eller har du et ønske om at få det?
Så er det måske dig, vi søger til en midlertidig stilling som daglig leder på Højskolebakken. – med god mulighed for forlængelse på enten Højskolebakken eller en anden af specialområde autismes afdelinger.
 
Specialområde Autisme er en del af Region Midtjylland og regionens specialiserede tilbud målrettet voksne med autisme. Vi tilbyder varierende støtte med individuelle udviklingsmuligheder og grundlag for et trygt og meningsfyldt voksenliv.
 
I Specialområde Autisme er vi optaget af at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.
Har du lyst til at blive en del af en arbejdsplads med fagligheden i centrum? Er du rollemodellen, der går forrest og viser vejen, når du med motivation og faglig viden skaber en kultur med arbejdsglæde og lyst til faglig udvikling?
 
Som daglig leder på Højskolebakken indgår du i et team med daglige leder på Højskolebakkens afdeling i Thorning, samt vores daglige leder, som på tværs af afdelinger, har ansvaret for de administrative opgaver.
Du bliver daglig leder for omkring 30 medarbejdere, og dit hoved fokus er på den faglige ledelse. Du vil dog, i begrænset omfang, have enkelte opgaver i praksis som relaterer sig til ledelse
I tæt samarbejde med afdelingslederen har du ansvaret for både den faglige indsats på afdelingen og den daglige kontakt til og udvikling af medarbejderne – og der vil være rig mulighed for sparring med afdelingslederen. Derudover vil du have et tæt samarbejde med de enkelte teams koordinatorer, kriminalforsorgen og psykiatriske aktører. Desuden vil du have et særligt fokus på at inddrage de pårørende så de bedst understøtter borgerens trivsel og udvikling.
Specialområde Autisme har eget sekretariat og konsulentenhed, hvor vi henter sparring om løn og personale, økonomi, IT, matchning samt en lang række andre områder.
 
Du har en social- eller sundhedsfaglig uddannelse kombineret med stor praktisk erfaring fra arbejdet med mennesker med autisme. Du er opdateret på den nyeste viden om autisme og autismepædagogiske indsatser, ligesom du har viden om psykiatriske problemstillinger.
 
Du har en inddragende, anerkendende og reflekterende lederstil, og du lægger vægt på dialog og samarbejde. Du er bevidst og tydelig i din formidling, og du mener, at det er vigtigt at holde fokus faglighed og på dine medarbejderes trivsel, herunder bl.a. organisering af arbejdsopgaver. Du er god til at bevare overblikket, også i perioder med mange opgaver, og du evner at træffe de nødvendige beslutninger i samarbejde med afdelingslederen.
Du er sammen med den administrative leder ansvarlig for drift og budget i din egen afdeling, og i samarbejde med afdelingsledelsen sikrer du udførelsen af den faglige indsats i forhold til kommunale handleplaner. Du kender til vigtigheden af målrettet indsats og dokumentation, og du anser Den Danske Kvalitetsmodel, Social Strategi m.m. som et vigtigt arbejdsfundament og holder dig opdateret på området.
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn. Ansættelse sker hos Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Specialområde Autisme.
Læs mere om Specialområde Autisme og afdelingerne på www.sau.rm.dk
 
Er du blevet nysgerrig på stillingen og har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Suzanne Thomassen på 21 66 35 03 eller stedfortræder Maria Høgh på 23 46 02 79
 
Ansøgningsfrist d. 22. april (midnat) og samtaler forventes afholdt d. 25. april.









Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her