Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Daglig leder til Børnehusene Fredensborgs Dagpleje

I Børnehusene Fredensborg tror vi på at fællesskab, stærke læringsmiljøer, høj pædagogisk faglighed og nærværende samspil, er med til at børn er glade og i trivsel. Børnehusene Fredensborg er en områdeinstitution med 6 huse, herunder dagplejen. Vi har børn i alderen 0-6 år og der er cirka 120 medarbejdere fordelt i husene.
 
 Vi leder efter…
 
… dig, der vil og kan stille dig i spidsen for den videre udvikling af dagplejen i Børnehusene Fredensborg.
 
Du får din dagligdag blandt 8 dagplejere og 30-32 skønne børn i alderen 0-3 år.
Som daglig leder af dagplejen skal du være med til at videreudvikle dagplejens pædagogiske praksis, så børnene i dagplejen har de bedste vilkår for udvikling, læring, dannelse og trivsel. Vi er en arbejdsplads med medarbejdere og leder kollegaer som vil samarbejdet og som forventer noget af hinanden.
Du har, som daglig leder, ansvar for den daglige drift af dagplejen, 2 årlige pædagogiske tilsyn hos dagplejerne, ledelse af dagplejerne samt den pædagogiske og faglig udvikling.   
 
Du bliver daglig leder for en gruppe medarbejdere, der brænder for det de laver og har en stærk faglighed…det er dagplejere der vil og kan noget” fortæller områdeleder Sidsel Vang.
  
… dig, der er klar til at gøre en forskel
Som daglig leder i Dagplejen står du for, at sikre dagplejens drift, vores pædagogiske profil og et godt forældersamarbejde, således at arbejdsgange og den daglige organisering skaber tryghed, glæde og stabilitet for både medarbejdere og børn.
 
Vi har et stort fokus på kompetenceløft og den styrkede pædagogiske læreplan, som vi er i gang med at implementere.  Den er du med til at bringe i spil ved at arbejde tæt ved og med dagplejerne, dette kan både være i Legestue og i dagplejehjemmene.
 
Vi mener nemlig, at børn trives bedst, når de er en del af fællesskabet og har adgang til læring samt til at udforske deres nysgerrighed og prøve ting af. Alle både børn og voksne skal møde et miljø, hvor der er plads til at øve sig. Det kræver helt særlige pædagogiske evner, som du er med til at implementere og understøtte medarbejderne i.
 
”Du får en hverdag, der byder på mange spændende og forskellige opgaver. Her er der plads til faglig refleksion, og at du kan være tæt på medarbejderne og på praksis,” tilføjer Sidsel.
 
… dig, der har gode ideer og meninger om, hvordan børn trives bedst
Som en del af ledelsesteamet vil du sammen med 8 andre engagerede kolleger være med til at videreudvikle de faglige strategier og sætte en tydelig pædagogisk retning, som skal sikre det bedste samlede tilbud i Børnehusene Fredensborg.
 
Her i ledelsesteamet er du derfor med til at træffe beslutninger, så du kan være med til at videreudvikle vores kultur og pædagogiske praksis.
 
”Vi har for eksempel etableret Professionelle Lærings Fællesskabs grupper i alle husene, som er til stor gavn i forhold til udvikling af refleksion og det faglige løft. Sådan nogle tiltag er vi vilde med, og vi håber, at du vil være med til at skabe og implementere flere af dem” forklarer Sidsel.
 
… dig, der kan balancere mellem daglig drift og pædagogisk udvikling 

  • Du er uddannet pædagog.
  • Du er uddannet pædagog og har kendskab og gerne erfaring med dagplejen, det kan være som dagplejer, som dagplejepædagog/leder eller som forældre
  • Du har gerne erfaring med ledelse, udvikling af pædagogisk praksis og personaleudvikling.
  • Du har før arbejdet med børns deltagelsesmuligheder.
  • Du har viden om den styrkede pædagogiske læreplan.
  • Du har visioner og er god til at sætte retning for det pædagogiske arbejde, i tæt samarbejde med børn, forældre og dagplejere.
  • Du er en robust og tydelig leder, der er god til at træffe beslutninger og inddrage forskellige perspektiver.
  • Du har gode kommunikative evner både skriftligt og mundtligt, hvor dialogen er præget af respekt, refleksion og nysgerrighed. 

Du har en legende tilgang til tingene og en nysgerrighed, der driver dig til at være med i den pædagogiske praksis i Dagplejen. Derudover har du et godt gåpåmod og evnen til at reflektere, lytte, give og tage imod feedback.
 
Hvis du vil du være en del af os…
Pr. 1. juli 2021 … så vent ikke for længe med at gøre drøm til virkelighed! 
 
Har du brug for flere gode grunde til, hvorfor du skal blive daglig leder i Børnehusene Fredensborgs Dagpleje, er du velkommen til at kontakte områdeleder Sidsel Vang på 51 50 77 09 og høre mere.

Du kan i denne video se mere om at blive en del af dagtilbudsområdet i Fredensborg kommune  og du kan læse mere om Børnehusene Fredensborgs Dagpleje på www.bornehusene-fredensborg.dk.
 
Ansættelsessamtaler
1. samtale tirsdag d. 11. maj 2021
2. samtale onsdag d. 25. maj 2021

Der vil være test af ansøgere, der går videre fra første samtalerunde.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Forhandles i henhold til gældende overenskomst, dine kompetencer og din erfaring.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.