Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Daglig leder til Café Finns Paraply

-ET JOB MED ÆGTE MENING

 

Café Finns Paraply er et partnerskab med Esbjerg Kommune og Esbjerg Kommunes Kraftcenter, hvor sårbare Esbjergensere kan finde et tiltrængt pusterum. Caféens omdrejningspunkt er et dagligt, veltilberedt måltid mad til en fornuftig og tilgængelig pris i et stof- og alkoholfrit miljø, der inviterer til nærvær og rummelighed.

Café Finns Paraply arbejder målrettet for at være en platform, hvor sociale innovative tiltag kan blomstre og tilgodese de, der måtte leve i underskud. Bag Café Finns Paraply står en stærk og engageret styregruppe bestående af folk fra det lokale erhvervsliv og folk med solid socialfaglig viden.

Af interessante aktiviteter har Caféen bl.a. Støt En Barnedåb, som er et tiltag, hvor trængte, nybagte børnefamilier i Esbjerg kan få en hjælpende hånd til at give deres lille ny en god start. Café Finns Paraply har sammen med den socialøkonomiske virksomhed KORN180 designet og udviklet konceptet med støtte fra Merz børnefond, Esbjerg Y's Men's Club, Familiens hus og via frivillige ildsjæle er Støt En Barnedåb allerede en succes.

Caféen tilbyder gratis gælds- og juridisk rådgivning til trængte Esbjergensere takket være frivillige jurister, socialrådgivere og bankrådgivere tilknyttet projekterne Råd til Ret og På Fode Igen.

Café Finns Paraply går ind for medindflydelse og medinddragelse bl.a. via vores nyetablerede café-brugerråd.

I pipelinen arbejdes der på et koncept under overskriften EnsOm Mad, der vil skabe nytænkende sociale tiltag for ensomme Esbjergensere. Café Finns Paraply er for den rette ansøger en alsidig pallette af sociale muligheder.

Vælger du at søge denne stilling, tænker vi, at du gør det, fordi du ganske enkelt ikke kan lade være!

VI SØGER EN DAGLIG LEDER, DER:

  • har stærke socialfaglige kompetencer og trives med af udfolde dem i et cafémiljø
  • brænder for at gøre en målrettet forskel og kan skabe gode rammer om et motiverende sted at mødes
  • ser en skøn udfordring i at rekruttere og tiltrække frivillige, som sammen med dig skaber muligheder
  • i samarbejde med den overordnede leder evner at bygge bro på tværs af organisationer – herunder private, fonde, foreninger og kommunale instanser
  • er i stand til at møde og lede medarbejdere og frivillige med ligeværd og skabe engagement og drift til spændende sociale tiltag til gavn for et stærkt socialt Esbjerg

VI FORVENTER, AT DU:

  • har flair for og oprigtig lyst til at arbejde med og for mennesker
  • har erfaring og/eller interesse i cafédrift og/eller sociale tiltag
  • kan arbejde én aften om ugen til kl. 20.00 (onsdag)
  • kan arbejde op til 15 søndage om året, i tidsrummet kl. 8.00-16.00
  • har erfaring og/eller interesse for fundraising og drift af social projektudvikling
  • er modig og evner at få tingene til at ske med et socialt sigte
  • deltager i møder, uddannelse, netværk m.m. indkaldt af KFUM’s Sociale Arbejde og efter aftale med den overordnede leder
  • står inde for og kan arbejde med afsæt i KFUM’s Sociale Arbejdes formål og værdigrundlag

VI TILBYDER:

  • en alsidig stilling med stort ansvar i en vidt forgrenet civilsamfundsorganisation, hvor der aldrig er tvivl om meningen og formålet med indsatsen
  • et job, hvor du med dine kompetencer og dit drive er med til at gøre Cafe Finns Paraply til et godt sted at være og få støtte til livet
  • engagerede og hjælpsomme medarbejdere og frivillige i et givende og uformelt miljø, hvor netværk, udvikling og sparring prioriteres

 

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Der aflønnes efter KFUM's Sociale Arbejdes Løn- og ansættelsesregulativ for Café- og Værestedsområdet.

Ansøgningsfristen er d. 20. april 2018 kl. 9.00.

Samtaler afholdes mandag d. 23. april 2018

Ansøgning med relevante bilag sendes på e-mail til dagligledercafe@kfumsoc.dk

Børne- og straffeattest indhentes.

Tiltrædelse som daglig leder i Café Finns Paraply hurtigst mulig.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så kontakt overordnet leder, Nicolai Kubel Olesen, på tlf. 2625 4015 (hverdage mellem kl. 8.30-11.30) eller mail nko@kfumsoc.dk.

VIL DU VIDE MERE?

Ønsker du mere viden om Café Finns Paraply? Tjek http://www.kfumsoc.dk, http://www.cafefinnsparaply.dk, Café Finns Paraplys Facebook-side eller kig forbi caféen på Finsengade 11 – baggården - i Esbjerg.

- Livet er fyldt med muligheder – interessant når vi skaber dem for andre.

FAKTA

KFUM's Sociale Arbejdes formål er på den danske folkekirkes grund at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer. Dette formål har cirka 850 ansatte og 2.150 frivillige for øje, når de bidrager til indsatserne for børn, unge og voksne i vores cirka 90- 100  institutioner og sociale tilbud overalt i Danmark. Den årlige omsætning er på cirka 425 mio. kroner. Hermed er KFUM’s Sociale Arbejde en af Danmarks største frivillige sociale organisationer. Se mere på http://www.kfumsoc.dk.

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her