Daglig leder til planteproduktion på Orø

VKST søger for kunde:

HIN Agro, Hans Ingemann Nielsen, Hårlev, driver landbrugsvirksomhed på Stevns og på Orø. Til virksomheden på Orø søges en selvstændig medarbejder til planteavlen.

Alsidigt job med mulighed for udvikling

Hovedopgaven bliver at passe 450 ha specialiseret planteavl med meget frø.

Dine opgaver bliver:

  • Pasning af markarbejdet, sammen med elev – og med hjælp i sæsonerne
  • Vedligehold af maskiner og bygninger
  • Hjælpe svineproduktionen med gyllehåndtering, korn og halm m.m.
  • Pasning af 25 Hereford ammekøer

Planteavlen styres fra ejendommen på Stevns, og der er brug for en person på Orø, som kan være ejerens ”højre hånd” i planteavlen. Du bliver en del af Orø-holdet, sammen med medarbejderne i svineproduktionen, og en del af Stevns-holdet vedrørende planteavlen.

Erfaring med markdrift

Du er uddannet landmand, har erfaring med markdrift og gerne en bred erfaring fra landbrugsdrift.  Du kan arbejde selvstændigt og trives med at træffe beslutninger. Du har gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde sammen med teamet på Orø, samt kommunikere med ejer om virksomhedens drift.

Arbejdstid og jobstart

Arbejdstid varierer over året i forhold til sæsonerne. Jobstart efter aftale, men gerne så hurtigt som muligt. Der er mulighed for stor velindrettet bolig på Orø – eller transport til øen via kabelfærgen fra Hammer Bakke, afgang hver 20. min. – overfartstid 6 min.

Om virksomheden

Hans Ingemann Nielsen, Hårlev, driver en specialiseret planteavlsejendom med ca. 1.000 ha på Stevns, og 450 ha på Orø. Delvis integreret svineproduktion på Orø med 340 SPF-søer og produktion af 8.000 slagtesvin, samt en ammeko-besætning med 25 Hereford køer.  Der er 4 medarbejdere på virksomheden på Orø. Orø er en lille, men meget aktiv ø, med kort transporttid via kabelfærgen fra Hammer Bakke, massevis af skøn natur og et aktivt sammenhold i lokalsamfundet.

Sådan søger du stillingen

Yderligere oplysninger om jobbet fås hos Hans Ingemann Nielsen, tlf. 4015 8560 eller HR-konsulent i VKST Tove Goldbeck Jensen, tlf. 20 11 18 02. Send ansøgning og CV ved at trykke på knappen "SØG STILLING" her på side. Samtaler afholdes løbende.


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.