Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Daglig pædagogisk leder til Sankt Helene Børnehus

Vil du være med til at skabe rammerne for det bedste børneliv, er du ambitiøs på både egne og andres vegne og brænder du for teamsamarbejde og faglig udvikling krydret med godt humør og generøsitet, er det lige dig vi mangler.

Om dig

  • Du har grundlæggende et positivt livs- og menneskesyn, og du er en person der kan rumme børn og voksne med forskellige kulturelle og familiemæssige baggrunde og mange forskellige behov.
  • En synlig voksen der møder børn og voksne på en ligeværdig og anerkendende måde.
  • Du har overblik og overskud til at overskue en til tider hektisk hverdag, med mange forskelligartede opgaver og navigerer godt i kaos.
  • Du skal have særlig interesse for udviklingsopgaven i et ledelsesperspektiv og have øje for udviklingen og igangsættelse af pædagogiske aktiviteter på deres niveau, samt formidlingen til personalet omkring disse.
  • Være rollemodel i det vigtige i samarbejdet med forældre og andre relevante samarbejdspartnere.
  • Være med til at gribe egne, men også andres " bolde i luften ".
  • Have lyst til, at arbejde målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og omsætte databaseret viden til pædagogisk praksis og formidling til personale og forælder.
  • Du skal synes at aftenmøder og arrangementer er en fest, da det også er en del af det pædagogiske arbejde i Børnehuset (personalemøder 1 x pr. måned, halloweenfest, julefest, påskefest, spiseaftner etc.).

Om os
Sankt Helene Børnehus er en integreret daginstitution med både vuggestue og børnehave. Vi har pt. Ca. 20 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn.

Vi er optagede af det gode og sammenhængende børneliv og bestræber os hele tiden på at blive bedre. Vi har et tæt samarbejde med vores familier og gode traditioner med spiseaftener, halloweenfest, teater og meget mere.
Vi prioriterer samarbejdet med Sankt Helene Skole, netop for at sikre den røde tråd i børnenes liv.

Overordnede opgaver
Du skal sammen med dagtilbudslederen og personalet sikre den pædagogiske hverdag i tæt samarbejde med øvrige interessenter, med afsæt i Gribskov Kommunes Børne- og ungepolitik.
Du er en del af den daglige rutine og har ansvaret for arbejdstilrettelæggelsen og må i fornødent omfang selv deltage i arbejdsplanen. Du indgår således med et ledelsesmæssigt fokus i det daglige pædagogiske arbejde.
Du skal lede pædagogiske medarbejdere og skal kunne forstå dit fagområde for at kunne lede, tage relevante beslutninger og nødvendige prioriteringer. Du skal – sammen med dagtilbudslederen og personalet - have visioner for institutionen og kunne omsætte disse til mål og handlinger, som der følges op på. Du har et godt overblik og sikrer et højt informationsniveau til medarbejderne i det daglige. Du kan delegere og
tydeliggøre ansvar, kompetencer og opgaver og følge op på igangsatte aktiviteter.
Du forventes også at kunne agere i krydspresset mellem politik og faglighed, og kunne forholde dig loyalt og troværdigt til de politiske og ledelsesmæssige beslutninger der træffes. Dette i dialogen med både medarbejdere og forældre.
Som person er du positiv og rummelig og har et engageret og nærværende forhold til børn, personale og forældre. Du er en tydelig rollemodel og aktiv medskabende kulturbærer, der i hverdagen bærer de værdier, aftaler og den kultur, der skal kendetegne afdelingen. Du går let i dialog med
medarbejderne om husets drift og opgavevaretagelse og er garanten for, at besluttede mål og opgaver også udføres i praksis.

Se mere på Gribskov Kommunes hjemmeside

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at høre mere og evt. besøge os, er du velkommen til at kontakte leder Line Blume Kjøller på telefon 72 49 61 68.
Løn efter gældende overenskomst.

??Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 30. april 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 19.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

 

Skriv i din ansøgning, at du fandt jobbet på ofir.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.