Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dagligleder søges til Guderup Plejecenter

Brænder du for at lede i en retning der kan medvirke til, at vores beboere kan leve efter mottoet ” Livet leves hele livet”

Vi søger pr. 1. december 2020 en udviklingsorienteret og visionær daglig leder til Guderup Plejecenter. Parkvej 20, Guderup

Vi forestiller os en leder, der kan være med til fortsat at kvalificere vores medarbejdere, så de oplever ledelse og nærværd i deres hverdag.  

Vi vægter teamsamarbejde både internt/eksternt og har behov for en leder, der kan bidrage til at øge kvaliteten af den pleje og omsorg som tilbydes beboerne. Vi ønsker en leder, der med engagement og stærke kommunikative kompetencer, kan skabe en tydelig retning og omsætte overordnede mål til praksis.

Som person er du kendetegnet ved at kunne skabe et nærværende ledelsesrum med en lyttende og dialogbaseret ledelsesstil, hvor kendskabet til medarbejderne kan fastholde høj faglighed og sikre sammenhængskraft samt god trivsel i hverdagen.  

Om Guderup Plejecenter:

Guderup Plejecenter er indrettet med 39 specialboliger målrettet beboere, der i særlig grad er ramt af en demenssygdom. Derudover har vi 17 almene plejeboliger samt 24 ældreboliger. Sønderborg Kommunes Kompetencecenter for demens er tilknyttet Guderup Plejecenter. Her råder vi over demenskoordinatorer, en musikterapeut, to trænende fysioterapeuter. Til supervision har vi en aftale med en ekstern Coach. Som arbejdsredskaber anvender vi sansestimulering og neuropædagogik.

Vi forventer:

  • Du har relevant sundhedsfaglig uddannelse
  • Du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer, da du skal kunne begå dig relevant i mange sammenhænge og på flere niveauer
  • Du har erfaring med ledelse og eventuelt gennemført relevant lederuddannelse
  • Du kan organisere dit ansvarsområde, så der er løbende sikring af kerneopgaven

Ansættelsesprocessen:

Vores Samarbejdsudvalg vil udvælge et antal kandidater til en første samtale. Kandidaterne vil ved samtalen blive stillet over for en ledelsesmæssig problemstilling fra vores hverdag. Samarbejdsudvalget vil efter den første ansættelsesunde prioritere to af kandidaterne til en personprofil – denne undersøgelse foretager af vores HR afdeling. Såfremt du indkaldes til samtale, vil du på mail få fremsendt link til personprofilen. Kandidaterne vil efterfølgende få en tilbagemelding fra HR afdelingen på deres profil og dette vil ske inden den anden samtale.

Løn er i henhold til aftale mellem den faglige organisation og Sønderborg Kommune.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Børge Moos, mobil 2790 4433, mail bmoo@sonderborg.dk

Ansøgning vedlagt relevant dokumentation sendes senest kl. 12.00 den 25. september 2020. 1 samtalerunde afholdes den 1. oktober og 2. samtalerunde afholdes den 23. oktober.

Ved tilbud om ansættelse skal ansøgeren fremsende en aktuel straffeattest.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.