Dagplejen i Allerød Kommune søger dagplejere i distrikt Allerød Midtby

Du skal være bosat i Allerød Kommune og kunne skabe et trygt og lærende miljø for 3 børn i dit eget hjem.
 
Stillingerne ønskes besat 1. marts 2021 eller snarest derefter. Ligeledes søger vi en dagplejer med tiltrædelse i løbet af foråret 2021 eller efter aftale.
 
Vi søger dagplejere, der brænder for arbejdet med de mindste børn, og som har lyst til at være med til forsat at udvikle vores velfungerende dagpleje.
 
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende for, om du er den rette til jobbet. Det vigtigste er, at du kan skabe et miljø, hvor trivsel og udvikling er i fokus.
 
Som dagplejer bliver du ansat til at passe 3 børn i alderen 0-3 år i eget hjem. I perioder vil du skulle modtage gæstebørn. Du bliver en del af et kollegialt netværk med andre dagplejere, som mødes til fælles aktiviteter og udflugter i løbet af ugen. Derudover skal du deltage i vores heldagslegestue 2 gange om ugen, hvor der er mulighed for kollegial sparring, planlægning og aktiviteter på tværs af børnegrupperne.

Du vil indgå i et spændende, fagligt og socialt fællesskab med dagplejekollegaer og arbejde tæt sammen med dagplejekonsulenten og den pædagogiske konsulent, der bistår med sparring og pædagogisk vejledning. Vi er i gang med at implementere den styrkede læreplan.
 
Vi arbejder for børns fællesskaber, trivsel og læring med børneperspektivet i fokus.
 
Sammen med forældrene skaber vi et godt børnemiljø, hvor vi voksne er nysgerrige, imødekommende og respektfulde. Hos os kommer denne kerneopgave før alt andet.
 
Vi forventer, at du er åben, imødekommende og engageret samt at du er indstillet på at deltage i og bidrage til fortsat faglig organisatorisk læring og udvikling. Brænder du for at give børnene en tryg og lærerig dagligdag fyldt med glæde og nærvær, er der god grund til at søge job som dagplejer.
 
Vi forventer, din familie er indstillet på, at hjemmet også bliver en offentlig arbejdsplads, og at du behersker det danske sprog i skrift og tale og behersker IT på brugerniveau.

Udover de mange fordele, der ligger implicit i jobbet som dagplejer, er der mange andre gode grunde til at blive dagplejer i Allerød Kommune:
 

  • En fair løn og skattefordel –  60% ud over personfradraget.
  • Ingen transporttid.
  • Mulighed for at passe eget barn i alderen 0-3 år.
  • En arbejdsplads hvor faglig udvikling er i fokus.
  • Gode muligheder for at sætte sit eget præg på arbejdspladsen.
  • Mulighed for at udvikle særlige kompetencer.
  • Deltage i pædagogiske kurser, foredrag og relevant efteruddannelse
  • En dagpleje med høj forældretilfredshed.
  • Udstyr til dagplejehjemmet så som inventar, ladcykel, barnevogn, legetøj m.m. stiller vi til rådighed.
 
Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte leder Conni Daugbjerg på 40 27 22 40.
 
En dagplejer har åbent 48 timer om ugen. Du bliver kompenseret for dette med 7 ekstra fridage om året.
Derudover må du forvente at afsætte ca. 4 aftener om året til møder. Der vil ligeledes være en pædagogisk udviklingsdag en lørdag / weekend årligt.
 
Får du tilbudt ansættelse som dagplejer, vil der blive indhentet børne- og straffeattest på dig, din ægtefælle/samlever og for eventuelle hjemmeboende børn over 15 år.
 
Løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter gældende overenskomst for dagplejere.
 
Du sender din ansøgning samt eventuelle uddannelsesbevis via linket i annoncen senest 28. februar 2021.
 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 9-10.


Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har over 25.500 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv og gode idræts- og fritidsmuligheder.

Der er gode transportmuligheder både til og fra kommunen. Der går S-tog hver 10. minut fra Allerød Station.

Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles værdisæt om åbenhed, respekt og troværdighed. Dialog og samarbejde er nøgleord, der kendetegner god ledelse i Allerød Kommune.

Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor selvbestemmelse og gode udviklingsmuligheder.

Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.



 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

GENOPSLAG - dagplejere til Fredensborg Bysamfund

Fredensborg Kommune

Fredensborg
Vil du være med til at skabe en tryg hverdag for byens korteste ben? Børrnehusene Fredensborg søger 2 dagplejere fra d. 1. april 2021 eller hurtigst muligt derefter. Er det tid til at sætte handling bag dine dagplejerdrømme? Som dagplejer i Børnehus...
Indrykket:23. februar 2021

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre job der matcher din søgning

GENOPSLAG - dagplejere til Fredensborg Bysamfund

Fredensborg Kommune

Fredensborg
Vil du være med til at skabe en tryg hverdag for byens korteste ben? Børrnehusene Fredensborg søger 2 dagplejere fra d. 1. april 2021 eller hurtigst muligt derefter. Er det tid til at sætte handling bag dine dagplejerdrømme? Som dagplejer i Børnehus...
Indrykket:23. februar 2021