Dagplejer i Maribo

Dagplejen i Maribo søger en dagplejer med ansættelse fra 1. juni 2018 eller snarest derefter.
                 
Vi søger en dagplejer, der er motiveret for at arbejde professionelt med børn. Du skal have et anerkendende børnesyn og være klar til at indgå i et fagligt udviklende miljø. Vi vægter kvalitetssikringen for det enkelte barn højt, og fokus er trivsel og læring for alle børn. På hele dagtilbudsområdet arbejdes der med tidlig indsats og læreplanstemaer.
 
Dagplejerne i Maribo er tilknyttet institutionerne ledelsesmæssigt. Den ledige stilling er endnu ikke placeret under en bestemt institution.
 
Som dagplejer ansættes du i dit eget hjem til fast at passe 4 børn mellem 0-2,10 år. Herudover kan du i perioder modtage gæstebarn til i alt at modtage 5 børn.
 
Den ugentlige arbejdstid, som udgør 48 timer, ligger normalt i tidsrummet fra kl. 6.30 til 16.45, fredag til kl. 16.00.
 
Vi kan tilbyde:

  • Et selvstændigt job, med høj grad af frihed under ansvar
  • En nærværende pædagogisk praksis med din børnegruppe
  • Tætte samarbejdskollegaer
  • Faglig vejledning og tilsyn af tilsynspædagog
  • Mulighed for at udvikle særlige kompetenceområder
  • Udstyr til dagplejehjemmet – inventar, legetøj m.m.
  • Særligt skattefradrag på 58%.

Vi forventer:
  • Du har viden om 0 – 2 åriges læring og udvikling og erfaring med denne aldersgruppe
  • Du er indstillet på at arbejde målrettet med planlagte aktiviteter og med evaluering af egen praksis
  • Du kan udtrykke dig skriftligt
  • Du og din familie er indstillede på, at du åbner dit hjem som offentligt tilbud
  • Du er åben for samarbejde i forhold til; kolleger, forældre, ledelse og øvrige samarbejdspartnere
  • Du har gode fysiske rammer, både indendørs og udendørs, så du kan tilbyde et stimulerende miljø for din børnegruppe
  • Du er åben for faglig udvikling gennem mødeaktivitet, kurser og andre fællesaktiviteter
  • Dit hjem er røgfrit

Yderligere oplysninger:
Der vil blive indhentet straffe- og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte. Ligeledes indhentes der attester på alle personer i husstanden over 15 år.

Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:  
Afdelingsleder  Sonja Nielsen 24 82 92 26
Afdelingsleder Pia U. Jensen 20 43 66 91
Afdelingsleder Sussi Thomsen 61 12 29 24
 
Ansøgningsfrist: 29. april 2018
 


Du har ikke vedlagt dokumenter til din ansøgning. Klik på 'OK' knappen nedenfor for at sende din ansøgning alligevel, eller klik på knappen "Annuller" og vedhæft dokumenter, før du sender din ansøgning igen.

Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her