Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dagplejer Odder By

Dagplejen i Odder By søger dagplejer til ansættelses snarest.

Vi søger dagplejere til fastansættelse hurtigst muligt, som er bosiddende i Odder by i Odder Kommune.

Som dagplejer arbejder du i eget hjem. Du skaber nærvær og trygge rammer - i et overskueligt miljø med omsorg og tæt voksenkontakt til det enkelte barn. Du arbejder pædagogisk med børnene med vejledning fra den tilsynsførende pædagog.
Jobbet som dagplejer er et selvstændigt og udfordrende arbejde, hvor du får muligheden for, at arbejde pædagogisk med børn i 0-3 års alderen.
Som dagplejer indgår du i et gruppesamarbejde med 4-5 andre dagplejere, som du mødes med i legestue en gang hver 14. dag. I legestuen planlægges og tilrettelægges pædagogiske aktiviteter for børnene, i fællesskab og med sparring fra den tilsynsførende
Dagplejen arbejder blandt andet med pædagogiske læreplaner, ICDP og kompetencehjul. Det der lige nu er vores fokuspunkter som vi arbejde med er den styrkede læreplan og læringsrum.

Hvad forventer vi af dig:

  • At du er indstillet på, at åbne dit hjem for børn og forældre
  • At du tilbyder et dagplejehjem, der kan indrettes med et attraktivt børnemiljø
  • At du er åben for at modtage vejledning, tilegne dig ny viden og bruge den viden og vejledning du tilegner dig
  • At du arbejder ansvarsbevidst og selvstændigt
  • At du deltager aktivt i udvikling og implementeringen af nye tiltag i dagplejen
  • At du vil arbejde loyalt ud fra vores værdier
  • At du vil indgå i et positivt samarbejde med de tilynsførende og kolleger
  • At du deltager aktivt i legestuen
  • Vi søger en kollega som er anerkendende over for de vilkår, vi arbejder under

Hvad kan vi tilbyde dig:

  • Du har mulighed for selvstændigt (med sparring med den tilsynsførende), at tilrettelægge dit arbejde
  • Samværet med fire faste børn, samt i perioder et gæstebarn/femte barn
  • At blive en del af en spændende organisation i udvikling
  • Fokus på faglig udvikling
  • Gruppesamarbejde med kolleger i legestuegruppen
  • Faglig vejledning og sparring fra tilsynsførende pædagoger
  • Nødvendigt legetøj og inventar samt tvillingeklapvogn og -barnevogn

Vi ønsker gerne, at du har erfaring med børn, men det er ikke et krav.

Som det første led i ansættelsesproceduren vil dit hjem blive godkendt, i forhold til både indendørs og udendørs rammer. Hvis du har spørgsmål, til om dit hjem egner sig til dagpleje, så kontakt os.
Efter godkendelse af hjemmet vil der være en personlig samtale.

Du vil få en 48 timers arbejdsuge.

I jobbet som dagplejer gælder specielle skatteforhold.
Løn, pension og afspadseringsforhold sker efter regler i gældende overenskomsten.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, kan du kontakte leder af Dagplejen Odder By Jeanette Dalum 24 86 55 77 eller pædagogiskleder Susanne Ebbesen på 24 86 55 82

Ansøgningsfrist: d. 6/5 2021
Godkendelse af hjem i uge 19 - Samtaler afholdes i uge 20.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.