Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dagplejer til Gribskov kommunale dagpleje

Brænder du for at give børnene en tryg og lærerig dagligdag fyldt med glæde og nærvær i et overskueligt miljø? Så er du vores nye dagplejer i Gilleleje.

Gribskov kommunale dagpleje søger en dagplejer pr. 1. april 2020 bosiddende i Gilleleje.
Vi søger en hjertevarm og velfunderet dagplejer, som har erfaring i at arbejde med børn, og som er motiveret for at arbejde professionelt som dagplejer. Du skal have et anerkendende børnesyn, og være klar til at indgå i et fagligt udviklende miljø.

Dagplejerne i Gilleje er delt op i 2 legestuegrupper, som mødes en hel dag i en fælles legestue, en gang hver uge. Desuden tager dagplejerne på besøg hos hinanden.

Som dagplejer ansættes du i dit eget hjem, til fast at passe 3 børn mellem 0-3 år. Herudover modtager du i perioder gæstebørn, og kan derfor have op til 5 børn.

Den ugentlige arbejdstid, som udgør 48 timer, kan ligger inden for tidsrummet 06.30-17.00, alt efter hvilke behov forældrene har.

Vi kan tilbyde

  • Et selvstændigt job, med høj grad af frihed under ansvar.
  • En pædagogisk dagligdag med en fast børnegruppe.
  • Tætte samarbejdskollegaer.
  • Faglig sparring og vejledning, samt pædagogisk tilsyn af dagplejekonsulenterne.
  • Udstyr til dagplejehjemmet – inventar, legetøj, barnevogn m.m.

Vi forventer
Det vigtigste for os er, at du kan tilbyde et omsorgsfuldt og trygt miljø, hvor nærvær og tillid samt leg og læring er nøgleord.

At du
  • har fokus på børnenes trivsel og udvikling og understøtter disse
  • har gode relationelle kompetencer og er optaget af samspillet mellem dig og børnene
  • indgår i det daglige arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan
  • lægger vægt på -. og er indstillet på, et godt og tæt samarbejde med forældre, kollegaer og dagplejens ledelse
  • har eller snarest gennemfører et førstehjælpskursus
  • har erfaring med små børn og har interesse for deres sociale, emotionelle, sproglige og fysiske udvikling
  • og din familie er indstillede på, at du åbner dit hjem som offentligt pasningstilbud
  • har gode fysiske rammer, både indendørs og udendørs, så du kan tilbyde et stimulerende og udfordrende lærings – og legemiljø for din børnegruppe
  • er åben for faglig udvikling gennem møder, kurser, refleksion og andre fællesaktiviteter
  • har et røgfrit hjem.

Yderligere oplysninger
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere så er du velkommen til at kontakte
Leder af dagplejen: Stine Lindberg 7249 6796 eller dagplejekonsulent Mie Stensgaard Hansen 7249 7662.

Det er en betingelse for ansættelsen som dagplejer, at du kan fremvise en tilfredsstillende straffeattest og der vil blive indhentet §36 børneattest på dig, ægtefælle og for hjemmeboende børn over 15 år.

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive aflønnet efter gældende overenskomst.

Som dagplejer modtager du et særligt skattefradrag, som kompenserer for den øgede slitage på hjemmet og børnenes kost.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 17. februar 2020, kl. 12.00.

Vi holder ansættelsessamtaler den 19. februar 2020, fra kl. 14.30.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.