Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dagplejere søges til Dagtilbud Højvang pr 1 april 2020

Dagplejere søges til Dagtilbud Højvang
 
 
Vi søger 1-2 dagplejer i Dagtilbud Højvang.  Stillingen er til besættelse senest pr. 1. april 2020.
 
Dagtilbud Højvang består af 4 dagplejere, og tre integrerede daginstitutioner, Fjordparken, Evigglad, og Pyramiden. Vi har fælles ledelse og forældrebestyrelse. Vi er i hele organisationen fokuseret på motorisk udvikling, ude liv og børnenes sprogudvikling.
 
Som ansat dagplejer skal du arbejde efter dagtilbudsloven, og den styrket pædagogiske læreplan på lige fod med den øvrige organisation.
 
Vi søger dagplejere, der er motiveret for at arbejde professionelt med børn. Du skal have, et anerkendende børnesyn og være klar til at indgå i et fagligt udviklende miljø. Vi vægter kvalitet for det enkelte barn højt, og fokus er læringsmiljøet som skal understøtte alle børns trivsel, læring, dannelse og udvikling.
 
Dagplejen samarbejder med 1-2 vuggestuegrupper 1 gang ugentlig. I samarbejdet med de andre pædagoger er der mulighed for sparring og relationsdannelse. Samarbejdet betyder også at når du skal have en fridag mm bliver dine børn passet i samme vuggestue gruppe. Desuden besøger dagplejerne hinanden eller mødes til fælles aktiviteter i nærmiljøet.
 
Alle dagplejere har åbent i 48 timer pr. uge og er fleksible i forhold til forældrenes behov. 
 
Godkendelse af dagpleje hjemmet
For at blive dagplejer skal dit hjem godkendes. Der er forhold som skal være i orden inden vi kan tilbyde ansættelse. Kommer du i betragtning til ansættelsessamtaler, vil du blive kontaktet med henblik på gennemsyn af din bolig inden samtalen.
 
Vi forventer, at du:

  • Har viden om og erfaring med 0- 2 årige børns læring og udvikling
  • Er indstillet på at arbejde målrettet med pædagogiske læreplaner, planlagte aktiviteter og evaluering af egen praksis i samarbejde med vuggestuerne og ledelsen.
  • Kan udtrykke dig skriftligt og har IT kendskab med adgang til PC i hjemmet
  • Din familie er indstillede på, at du åbner dit hjem som offentligt tilbud
  • Er fleksibel og åben for samarbejde i forhold til; kolleger, forældre, ledelse og øvrige samarbejdspartnere
  • Har gode fysiske rammer, både indendørs og udendørs, så du kan tilbyde et stimulerende miljø for din børnegruppe
  • Er åben for faglig udvikling gennem mødeaktivitet, kurser og andre fællesaktiviteter
  • Dit hjem er røgfrit.
  • Husdyr skal være afskærmet i arbejdstiden.
  • Tilbyde børnene en sund og nærende kost, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger
Vi kan tilbyde dig:
  • Et selvstændigt job, med høj grad af frihed under ansvar
  • En nærværende pædagogisk praksis med din børnegruppe
  • Tætte og kompetente samarbejdskollegaer og synlig ledelse
  • Faglig vejledning og tilsyn af dagtilbudsledelsen
  • Udstyr til dagplejehjemmet inventar, legetøj m.m.
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
  • Særligt skattefradrag på 60 %.
Som dagplejer ansættes du i dit eget hjem, til fast at passe 4 børn mellem 0-2 år. Herudover kan du i perioder modtage 1 gæstebarn så du i alt har 5 børn i en kortere perioder.
 
Yderligere oplysninger kan ske ved henvendelse til dagtilbudsleder Jørgen Sørensen tlf. 22271050
 
Ansøgningsfrist er d. 18 feb kl. 12.00, samtaler forventes afholdt i uge 9
 
 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.