Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dagplejere til Sennels, Klitmøller, Tilsted, Tingstrup og Rolighed

Dagplejen i dagtilbudsområdet søger dagplejere i Sennels, en i Klitmøller, en i Tilsted og en i Tingstrup. Stillingen i Rolighed er en begivenhedsansættelse på knapt et år.

Dagplejen i Thisted Kommune er i rivende udvikling. Vi har masser af børn og mange tiltag, der understøtter og udvikler dagplejen som et kvalitetsdagtilbud. Vi består i øjeblikket af 130 dygtige og engagerede dagplejere, syv dagplejepædagoger, hvoraf den ene også er faglig teamleder, 5 administrative, 2 tillidsvalgte på fuld tid, samt en Områdeleder.

Vi søger en dygtig dagplejer, som ønsker at være en del af vores arbejdsplads, som er præget af faglig udvikling og god trivsel.

Vi forventer, at

  • du har lyst til at arbejde med børn i alderen 0–3 år
  • du kan skabe gode og trygge relationer – og være nærværende og reflekterende i arbejdet med børnene
  • har kendskab til børns udvikling
  • du er selvstændig og ansvarsbevidst.
  • du har engagement og vilje til at samarbejde med såvel forældre, kolleger samt ledelse.
  • du har interesse og lyst til at arbejde med børn med forskellige kulturelle baggrunde.
  • dagplejehjemmet er røgfrit i åbningstiden og at de primære børnerum altid er røgfrie.
  • du har gode boligforhold, såvel inde som ude.

Den kommunale dagpleje er en spændende og dynamisk arbejdsplads med gode muligheder for faglig udvikling. Vi arbejder bl.a. som grønne spirer, som DGI-motorik dagplejere, vi er i fuld gang med at uddanne musik dagplejere, ligesom alle dagplejere er i gang med et spændende forløb omkring aktionslæring, som handler om læring i egen praksis.

Du får mange dygtige og herlige kolleger i den legestuegruppe, du tilknyttes. Dertil vil du modtage støtte og vejledning ved tilsyn i hjemmet, og vi stiller hjælpemidler, legetøj og beskæftigelsesmaterialer til rådighed.

Ansøgere og personer over 15 år i husstanden, skal ved eventuel ansættelse underskrive samtykkeerklæring vedr. indhentelse af børneattest.

Løn- og ansættelsesforhold sker ifølge gældende overenskomst og principper for ny løn.

På dagplejens hjemmeside vil du kunne finde pjecen, som beskriver vores forventninger til dig som dagplejer. Du er også velkommen til at ringe og høre nærmere om jobbet til områdeleder Carina Hedegaard Bjørndal, 99 17 22 86.

Vi skal have din ansøgning senest onsdag d. 23. september og alle stillinger er med henblik på start 1. november 2020. Dagplejeren i Klitmøller vil kunne ansættes tidligere.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 25. september eller mandag den 28. september 2020.

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.