Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Damperen på Vesterbro søger engageret og faglig stærk pædagog med teamkoordinatorfunktion

Vi søger en pædagog, der kan indgå i den faglige dialog og vil være med til at sætte rammerne i det pædagogiske arbejde ud fra de nye styrkede læreplaner.

Stillingen er i børnehaveafdelingen, som er delvis udflytter. Vi er fleksible med timetal fra 30-37 timer om ugen. Stillingen er ledig fra den 1. februar 2021 eller snarest derefter.

Funktionen som teamkoordinator indebærer bl.a. organisering af dagen og koordinering af pædagogiske indsatser i børnehaven, samt på tværs af afdelingerne i samarbejde med vuggestuens teamkoordinator og de faglige fyrtårne i begge afdelinger. Vi venter gerne på den rette kandidat til stillingen.

Damperen er en integreret institution med 84 vuggestuebørn og 88 børnehavebørn. Damperen er en del af Klyngen D og beliggende i Eskildsgade på Vesterbro.  

Vuggestuen holder til i store lyse lokaler fordelt på tre etager i Eskildsgade 7. Vi har mange kvm i et stort hus, så der er fokus på at arbejde i små grupper og bruge alle ledige rum.

Derudover har vi tre skønne legepladser med fokus på det lille barns motoriske udvikling og sanser.

Børnehaven holder til i Eskildsgade 17, i et fredet hus med snørklet kroge og mange kvm. Her er tilhørende en udendørs legeplads i den gamle hestestald samt en lille legeplads foran institutionen.

Vores udflytter ”Galoppen” kører til Ishøj Landsby. Her har vi endnu et skønt og stort hus. Her er fokus på at bruge udearealet mest muligt, både på vores naturgrund samt i nærmiljøet. Vi arbejder samtidig hen i mod, at huset bliver funktionsopdelt, så vi på denne måde kan tilbyde læringsmiljøer gennem hele dagen.

Vi er 14 dage i udflytter og 14 dage hjemme i byen.

Vi vil i det kommende år blandt andet være optaget af implementeringen af den nye styrkede læreplan, vores fysiske indretning med lege og læringsmiljøer i fokus samt børns deltagelsesmuligheder i den pædagogiske praksis gennem de daglige rutiner.

Som medarbejder i Damperen kan du forvente

  • høj faglighed
  • godt kollegialt samarbejde på tværs af grupper
  • godt samarbejde afdelingerne i mellem bl.a. i barnets overgang fra vuggestue til børnehave
  • godt forældresamarbejde omkring børnenes trivsel, udvikling og overgange
  • godt samarbejde med tværfaglig support
  • et samlet hus afdelingerne imellem, hvor børns trivsel er et fælles ansvar
  • at blive mødt respektfuldt og anerkendende

Vi ønsker en kollega, der

  • brænder for faget og sætter fagligheden højt på dagsorden
  • formår og forstår at arbejde aktivt med en anerkendende, positiv og nærværende pædagogisk tilgang
  • bidrager til, og aktivt støtter op om, Damperens pædagogiske værdigrundlag
  • har gode kommunikative kompetencer
  • kan arbejde selvstændigt, men også på tværs i huset og i tæt samarbejde med kollegaer
  • anerkender nødvendigheden af struktur og systematik som ramme for god trivsel og udvikling hos børnene
  • har forståelse for og anerkender betydningen af organisering og struktur på arbejdspladsen som forudsætning for god trivsel blandt børn og medarbejdere

Ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ved ansættelse indhenter vi børne- og straffeattest.

Yderligere information
For yderligere oplysninger om stillingen eller ønske om besøg, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susie Bruun på 5172 0487.

Sammen med din ansøgning bedes du medsende CV og uddannelsesbevis.

Søg via nedenstående link senest mandag den 30. november 2020


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.