Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

DanCenter Ålbæk søger en kontorassistent

Er du robust og serviceorienteret, og vil du være med til at give vores gæster en god ferieoplevelse?

Kan du svare ja til dette, er det måske dig vi leder efter. Til vores lokalkontorer i Ålbæk søger vi en kontorassistent, som vil indgå i det daglige arbejde med servicering af vores sommerhusejere og gæster fra fortrinsvis Danmark, Tyskland og Skandinavien.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling i en dynamisk og til tider hektisk virksomhed, hvor branchens sæsonudsving betinger varierende arbejdstider med meget arbejde i sommerhalvåret.

Arbejdsområder

  • Servicering af vores internationale gæster ved skranken, i telefonen og pr. mail
  • Administrativt kontorarbejde – herunder indkøb, fakturering, kasserapportering, og behandling af reklamationssager og arkivering
  • Koordinering af ind- og udflytninger
  • Administrering af servicepersonalets arbejdsopgaver
  • Optimering af sommerhusporteføljen i området

Dine kvalifikationer

  • Du kan kommunikere på tysk i skrift og tale på højt niveau
  • Du taler engelsk samt forstår norsk og svensk
  • Du har flair for administration og it
  • Du sætter en ære i at give vores gæster en god og professionel service
  • Du er robust, udadvendt, ansvarsbevidst samt effektiv
  • Du kan arbejde i weekender og om sommeren
  • Du har kørekort

Du har sikkert en kontoruddannelse og gerne erfaring fra turistbranchen. Dette er dog ikke et must. Alternativt har du en længere uddannelse bag dig og har lyst til at arbejde ”på gulvet” med mange opgaver af praktisk karakter.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte: Gry Bigum Munck, pr. mail: gry.munck@dancenter.com eller telefon 96210044.

Send din ansøgning og CV på aalbaek@dancenter.com. Skriv ”Ansøgning kontorassistent” i mailens emnefelt.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt - da der afholdes samtaler løbende.

Såfremt du ikke har hørt fra os senest d. 1. marts - skal du anse stilingen, som være besat til anden side.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Om virksomheden

DanCenter har hovedkontor i København, men er lokalrepræsenteret i mange danske feriebyer. DanCenter har tre brands; DanCenter & Danland samt Admiral Strand. DanCenter & Admiral Strand er udlejning af sommerhuse i hovedsagligt Danmark, men også i Norge, Sverige og Tyskland. Danland er udlejning af ferielejligheder i feriecentre rundt omkring i Danmark.

DanCenter er en af de største formidlere af ferieboliger i Danmark og har aftaler med mange tusinde ferieboligejere – i alt ca. 10.000. Det kræver et anseeligt og stærkt hold. Et hold med kompetence, gode samarbejdsevner og forståelse for professionel varetagelse af udlejningen af ferieboliger.

DanCenter er ejet af OYO – OYO Vacation Homes.

I alt beskæftiger vi gennemsnitligt ca. 250 medarbejdere i Danmark – heraf ca. 160 funktionærer. I højsæsonen er vi +500 kolleger til at sørge for vores gæster. Du kan læse mere på vores hjemmeside: dancenter.dk


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.