Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Danmarks Bedste Mindre Hospital søger sygeplejerske til Friklinikken,

En fast stilling på fuld tid som sygeplejerske ved Hospitalsenhed Midt, Friklinikken, Center for Planlagt Kirurgi, Regionshospitalet Silkeborg, er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2020 eller efter aftale.
 
Om stillingen
Vi har øget vores aktivitet indenfor øjenområdet og har derfor brug for flere ressourcer.
 
Har du lyst til at arbejde med korte og intense patientforløb, trives du med mange kontakter i løbet af en arbejdsdag, og kan du se dig selv i en omskiftelig hverdag blandt skønne, dedikerede kolleger, hører vi gerne fra dig.
 
Dine kvalifikationer

  • Du har autorisation som sygeplejerske
  • Du besidder evne, vilje og lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt indenfor alle vores tre klinikker
  • Du bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Du er fleksibel og har en positiv tilgang til omstilling og udfordringer
  • Du bidrager konstruktivt til samarbejdet, mono- såvel som tværfagligt
  • Du har gerne erfaring indenfor øjen- eller søvnspecialet
  • Du deler vores værdier dialog, dygtighed og dristighed
Vi tilbyder
  • Gode kolleger med høje faglige standarder
  • Spændende og varierede arbejdsopgaver
  • Oplæring inden for specialerne
  • Mulighed for at være med til at sætte dit præg på vores afdeling, fagligt såvel som kulturelt
Om afsnittet
Friklinikken er oprettet i 2012, med det formål at nedbringe regionernes ventelister, hvorfor aktiviteten afhænger af efterspørgslen. Omstillingsparathed og fleksibilitet er derfor vigtige kompetencer at besidde. Vi samarbejder såvel med konsulenter som med fast tilknyttede læger fra AUH.
 
Friklinikken består aktuelt af 3 klinikker: Søvnklinikken, Øjenklinikken, og Klinik for Sterilisationer.
Friklinik-teamet består af cirka 20 sygeplejersker, 1 SOSA, 1 serviceassistent og 3 sekretærer.
Vi har desuden et tæt samarbejde med Dagkirurgisk afdeling. Arbejdet foregår langt overvejende i dagtid på hverdage.
 
Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive og har ca. 4.200 ansatte samt et budget på ca. 2,3 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil, og i kraft af specialernes kompleksitet og bredde er vi en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
 
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Friklinikken, CPK, Regionshospitalet Silkeborg.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingssygeplejerske
Lene Brink Hundebøll, telefon 78 41 67 10.
 
Din ansøgning
Din motiverede ansøgning indeholdende autorisationsID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest torsdag den 17. september 2020.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 39.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.