Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Ansøgningsfristen for jobannoncen er overskredet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Danmarks Statistik søger fagligt stærk økonom

Er du interesseret i at være med til at belyse den offentlige økonomi?  
Danmarks Statistik har brug for en dygtig økonom til arbejdet med statistikkerne over de offentlige finanser. Inden for dette brede statistikområde er der to konkrete statistikker, hvor vi har behov for en ny og faglig stærk kollega.  
 
Den ene statistik er de kvartalsvise offentlige finanser, der er en selvstændig statistik med konjunkturelementer og samtidig indgår i opgørelsen af det kvartalsvise nationalregnskab. Den anden er statistikken over det offentlige forskningsbudget samt opgørelsen af forskning og udvikling i den offentlige sektor.  
 
De kort- og langsigtede driftsopgaver vil i høj grad være suppleret af opgaver eller projekter af udviklingskarakter. Desuden er der på statistikområdet for offentlige finanser gode muligheder for at lave analytisk formidlingsarbejde.  
 
Kontoret for Offentlige finanser - organisatorisk placering og opgaverne  
Den ledige stilling er i en af de fire sektioner i kontoret for Offentlige finanser i Danmarks Statistiks afdeling for Økonomisk Statistik.  
 
Statistikkerne over det offentliges økonomi udarbejdes på grundlag af indsamling af bl.a. stats-, kommune- og regionsregnskaber samt af regnskaber fra offentlige virksomheder og en nationalregnskabsmæssig behandling af dette materiale.  
 
Der udarbejdes i kontoret omfattende statistik på skatteområdet samt detaljerede satellitopgørelser af bl.a. sociale udgifter. Kontoret forestår endvidere indberetninger til EU om det offentlige underskud og den offentlige gæld i forbindelse med den såkaldte Excessive Deficit Procedure. Kontoret har også ansvaret for opgørelsen af nationalregnskabets sektorkonti og finansielle konti.  
 
Opgaveløsningen i Danmarks Statistik er i høj grad baseret på samarbejde, videndeling og helhedsorientering, både i det enkelte kontor og i forholdet til andre kontorer.  
 
Dine opgaver  
• Produktionsansvar for statistikken over de kvartalsvise offentlige finanser  
• Udvikling af valideringsprocedurer og kvalitetsovervågning i tilknytning til statistikken  
• Produktionsansvar for det offentlige forskningsbudget  
• Opgørelsen pr. formål over anvendelsen af de offentlige midler, herunder især forskning og udvikling.  
 
Vi forestiller os, at du:  
• har en relevant økonomisk uddannelse – fx cand. polit. eller cand. oecon  
• har kendskab til økonomisk statistik  
• har lyst til at arbejde med statistikker, der ligger tæt på det politiske  
• har lyst til at indgå i et kontor, hvor der i høj grad arbejdes på tværs  
• er i stand til at arbejde selvstændigt med komplicerede problemstillinger  
• er en god formidler og har interesse i at udvikle dine statistikområder  
• har lyst og evne til løbende at forny dig.  
 
Løn og ansættelse  
Aflønning sker efter gældende overenskomst for akademikere i staten.  
 
Kontakt og ansøgning  
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef Thomas Bie, tbi@dst.dk eller tlf. 3917 3051.  
 
Er du i besiddelse af de nævnte kvalifikationer, og har du lyst til at belyse offentlig økonomi? Så send os din ansøgning, eksamenspapirer og CV mv. ved at klikke på ”Søg stillingen” nedenfor.  
 
Kort om Danmarks Statistik  
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for den danske statistik, placeret i Økonomi- og Indenrigsministeriet. Vi indsamler, bearbejder og offentliggør statistiske oplysninger om samfundet. Vi er 550 ansatte og har en familievenlig arbejdsplads med fleksibel arbejdstid og gode udviklingsmuligheder. Få et hurtigt overblik på www.dst.dk/profil    
Se vores medarbejdervideo her: https://youtu.be/UanDN4JQ5us    
 
Du kan følge os på LinkedIn  
 
 
 

 


Ikke det rigtige job?

Opret en jobagent og få dit nye job direkte i indbakken



Opret jobagent her