Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dansk (musik) 1. årgang

Brænder du for dansk?
Er du en engageret, kreativ og ambitiøs indskoling- og mellemtrinslærer?

Så har vi den rette stilling til dig!

Vi søger en udviklingsorienteret dansklærer pr. 1. august 2021 til vores indskoling- og mellemtrinsafdeling. Stillingen er en fastansættelse på fuld tid.

Holmegårdsskolen er beliggende i et villakvarter i Hvidovre nord. Skolen har 540 elever fordelt på 24 klasser fra 0. – 9. årgang, samt SFO fra 0.-3. årgang. Holmegårdsskolen har en stærk kompetencecenterprofil med dygtige og engagerede faglige vejledere – både indenfor faglighed og trivsel.

Vi tilbyder en udviklingsorienteret skole med trygge rammer, gode traditioner, et godt elevgrundlag og et konstruktivt forældresamarbejde.

Høj faglighed, trivsel og inklusion er hovedoverskrifterne for vores værdigrundlag.


Skolens elevtal vil de kommende år vokse og skolen vil gå fra at være to-sporet til tre-sporet, hvorfor skolen udbygges henover skoleårene 20/21 og 21/22. Det forventes at skolen er færdig udbygget 1. august 2022. Den nye indskolingsbygning, som skal huse 0.-2. årgang vil være helt klar til ibrugtagning pr. 1. maj 2021, dernæst vil renoveringen af eksisterende bygning som skal huse 3.-6. årgang stå klar pr. 1. august 2021 og til sidst den nye udskolingsbygning pr. 1. august 2022. Undervisningen vil i perioden foregå i ledige lokaler på skolen og i pavilloner for 3.-9. årgang.

Skolen har en engageret medarbejdergruppe, der er organiseret i årgangsteam i et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Alle lærere modtager en Chromebook og det forventes, at man anvender Google Apps for Education i sin undervisning. På skolen arbejdes der kollaborativt omkring udvikling af læringsforløb hvor der er hjælp af hente fra de faglige vejledere.

Vi søger en dansklærer til en fast stilling på 1. årgang.

Du skal brænde for danskfaget og have lyst til at være en del af vores indskoling- og mellemtrinsafdeling. Har du musik eller tilsvarende kompetencer ift. musikfaget vil det være attraktivt. Derudover er vi utrolig nysgerrig på evt. andre faglige kompetenceområder. I stillingen ligger også en kontaktlærerfunktion, hvor du sammen med teamet skal arbejde med klassens og årgangens trivsel – herunder også afholdelse af klassemøder.

Forventninger til vores nye lærer

  • Læreruddannet med linjefag eller tilsvarende kompetencer i ovenstående fag eller med interesse for at efteruddanne dig.
  • Du skal have lyst til at indgå i et forpligtende læringsfællesskab med dine nye kollegaer i årgangsteamet såvel som med den øvrige medarbejdergruppe på resten af skolen.
  • Du er motiveret og engageret i teamsamarbejdet og gerne med indblik i planlægning og organisering af årgangsundervisning.
  • Du er ambitiøs på elevernes vegne og kan arbejde struktureret og systematisk med deres faglige og personlige udvikling
  • Indtænker kreativitet, innovation og teknologi i undervisningen
  • Du har stærke menneskelige egenskaber: Lyttende og anerkendende i forhold til de udfordringer elever og kollegaer står med i hverdagen
  • Du anskuer forældresamarbejde som en vigtig ressource i hverdagen.

Vi tilbyder:

  • En velfungerende skole i trygge rammer
  • Du bliver en del af et stærkt og udviklingsorienteret årgangsteam
  • En spændende, afvekslende og udfordrende hverdag
  • En organisation der arbejder med ledelses- og kollegaobservationer, med henblik på refleksion over egen undervisningspraksis.
  • Et tæt internt samarbejde såvel som med eksterne samarbejdspartnere
  • Tilstedeværelse med mening, dvs. når man har undervisning, møder og fælles forberedelse

Ansøgningsfrist mandag den 7.5.2021.

Samtaler afholdes mandag den 24.5.2021.

Du er meget velkommen til at kontakte faglig leder Magnus Ødum-Rasmussen på fqh@hvidovre.dk for nærmere oplysninger eller søge informationer på skolens hjemmeside www.holmegaardsskolen.hvidovre.dk

 


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.