Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dansk- og klasselærer til indskolingen på Pe-tersmindeskolen.

Petersmindeskolen er kendt for at være en udviklingsorienteret skole med god elevtrivsel samt gode forberedelsesfaciliteter og et godt kollegialt fællesskab. 
Vil du gerne være en del af dette, så læs videre. 

Om jobbet
Vi søger en uddannet og gerne erfaren lærer, med blik for både fagligheden og dannelsesarbejdet i elevgruppen.
Ved tiltrædelse vil der være et færdigt skema med lektioner på primært 3. årgang, hvor man vil indtræde som klasselærer med dansk,historie, kristendom og evt. musik.
Ved tiltrædelse er der sørget for gode betingelser for parløb med den fungerende klasselærer, så der er mulighed for den gode overlevering og relationsdannelserne i din nye klasse med kolleger, elever og forældre.

Tiltrædelse 1. december 2020. 

Vi forventer af dig

  • Du har en læreruddannelse med dansk og et eller flere af fagene historie, kristendom og musik.
  • Du har lyst til at undervise i de ovenstående fag.
  • Du er god til klasserumsledelse.
  • Du tror på, at alle elever gør det bedste, de kan, og hjælper dem fra deres udgangspunkt.
  • Du er imødekommende og god til at kommunikere mundtligt og skriftligt både over for kolleger, elever og forældre.
  • Du er positiv, løsnings- og samarbejdsorienteret.
  • Du kan disponere og prioritere i egen tid og opgaver. 

Vi tilbyder dig

  • En stor skole med mange gode kolleger.
  • En engageret forældregruppe.
  • Elever med et stort potentiale.
  • En ledelse, der bakker op om dine nye gode idéer.
  • En mentorordning, så du kommer godt i gang med dit nye arbejde.
  • Et team, der vil hjælpe dig godt i gang.
  • En tidssvarende og moderne tilgang til håndtering af tilstedeværelse. 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. 

Om os
Petersmindeskolen har ca. 730 elever primært i 3 spor samt ca. 80 medarbejdere. Skolen er velholdt med en sund økonomi, gode fysiske rammer og et godt arbejdsmiljø.
Vores indsatområder i 2020/21 er

  • At understøtte udviklingen fra team til professionelle læringsfællesskaber bl.a. igennem arbejdet med principperne i Ledelse tæt på, Elevcentreret ledelse samt videreuddannelse af teamkoordinatorer.
  • At nyuddannede vejledere kommer i spil, så det giver effekt ned i læringsrummet og for elevernes læring.
  • At PLC danner rammen for skolens udvikling og vejledernes virke

    Flere oplysninger
    Vi opfordrer til, at interesserede kontakter skolen for et besøg og uformel snak.
    Vil du vide mere, så kan du kontakte skoleleder Anders Hyltoft på tlf. 2916 8667 eller afdelingsleder Mikkel Aebeloe på tlf. 6146 0121. Derudover kan du orientere dig på skolens hjemmeside på www.petersmindeskolen.aula.dk   
     
    Ansøgningsfrist
    Vi skal have din ansøgning senest 19. oktober 2020.
    Vi forventer at holde samtalerne tirsdag 27. oktober 2020.

    Børne- og straffeattest

    Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest. 

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.

Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
 
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning og jobsøgning til din evt. partner. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.