Bemærk at denne jobannonce er udløbet!
Annoncen er udløbet, og stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference

Dansk- og svensktalende kundeservicemedarbejder (hjemmefra, deltid)

 

Om os

SolarCamp er en webshop som forhandler solcelleprodukter inden for blandt andet belysning og springvand. Vi oplever stor udvikling, og har derfor brug for en ekstra hånd til vores danske og svenske afdeling.

Vi er en lille virksomhed med en særlig struktur. Vi arbejder hjemmefra – og ikke kun under pandemien. Hvis hjemmearbejde på deltid passer ind i din hverdag, så er dette måske et job for dig.

 

Om jobbet

Den forventede arbejdstid er 20 timer om ugen. Vi garanterer 15 timer, og der kan være perioder hvor der måske bliver behov for 25 timer. Hoveddelen af timerne fordeles jævnt ud over formiddagene mandag til fredag. Skulle du have lyst til at lægge op til 5 af timerne i weekenden, er du dog også frit stillet til det.

Opgaverne består af:

  • Kundeservice: At besvare e-mails fra vores danske og svenske kunder. Dette udgør størstedelen af opgaven det meste af året
  • Oversættelsesopgaver (f.eks. produkttekster) fra dansk til svensk
  • Gerne SoMe opgaver (svensk), hvis du har flair for det
  • opsøgende salg til firmaer (med provisionsbonus) hvis du har lyst til det
  • Andre opgaver, hovedsageligt relateret til opbygning af den svenske webshop

 

Om dig

Vi forestiller os du har erfaring med kundeservice eller kontorarbejde, og at du kan nikke genkendende til følgende:

  • Taler og forstår dansk
  • Forstår svensk tale (og taler gerne svensk, men ikke et krav)
  • Skriver velformuleret på både dansk og svensk
  • Er hurtig på tasterne
  • Kan arbejde selvstændigt og pligtopfyldende under frihed
  • Har eget hjemmekontor, inklusiv egen computer og mikrofon
  • Har lyst til at arbejde med kundeservice
  • Kan se dig selv i jobbet i de kommende år

 

Det vil vi gerne høre om i din ansøgning

Ud over din baggrund og uddannelse, vil vi gerne høre om hvordan du har det med at arbejde på deltid, hjemmefra, og hvorfor det passer ind i dit liv i fremtiden.

 

Opstart: 1. marts eller 1. april 2021

Løn efter kvalifikationer

Send din ansøgning samt CV til kontakt@solarcamp.dk 

 

Indledende samtaler afholdes løbende via Google Meet. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at skrive til samme e-mailadresse.


Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Mere af samme slags?

Modtag jobannoncer der minder om dette job i din indbakke.




Når du tilmelder dig accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.